Allan Breckling anmelder Sønderborg Sommer Revy

23. juni 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Allan Breckling anmelder:

Det folkelige – det ægte, er ved at forsvinde definitivt – i dansk film og på teater-scenerne.

Dog ikke om sommeren – dansk revy holder fast i de gamle traditioner og det med fast og sikker hånd. Og publikum – ja publikum elsker det!

Sønderborg Sommer Revy slår til igen – og afleverer en gedigen solid revy i humorens og satirens tegn. Her bør enhver aflevere sin intellektuelle overfrakke i garderoben – og overgive sig til det univers revyen nu engang er: Sommerglæde og Latterbrøl!

Artiklen fortsætter under annoncen

De er godt nok “fede” på scenen de to kvindelige aktører og det gang på gang i løbet af revyen.

Jeanne Boel og Lone Rødbroe – men hvor jeg dog ville ønske at Lone Rødbroes enorme talent talent blev brugt lidt mere nuanceret. Om nogen så fortjener hun “et stille nummer – en god vise med bid og varme”.

John Batz er ny på scenen i Sønderborg – denne underspillende lune og originale kunstner begejstrer, især med det finurlige krænkelse nummer. Og det er lige ham, og det nummer sidder lige i skabet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man klukker – man ler – og skriger af grin.

Revyen insisterer på, at der er tale om teamwork – godt nok…men enhver tager sit nummer hjem. Tom Jensen som bindegal, pruttende russer. Bjarne Antoninsen med sit vildsvinehegn – men alle skuespillerne vælter salen med Tour de Asserballe!

Det bedste Asserballe nummer nogensinde!!

Sidder med en følelse af for meget Leif Maibom – og for lidt Leif Maibom.

Som tekstforfatter er han for meget med de gamle flade vittigheder – men for lidt her af den bidende, skarpe satiriske tekst han er så fremragende til at gestalte. Men ok – hvem var det – der skulle deponere det intellektuelle i garderoben?

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Sommer Revy er Vores Revy – ikke kun byens,men hele landets og lever helt op til sit ry, at her skal vi more os – vi skal le skal vi – vi skal skrige af grin…og det må jeg konstatere, det gør gæsterne nede i salen – der skriges af grin.

Herligt.

Og med Thomas Pakula som orkesterleder – swinger hele salen….det er saftsuseme mig godt!!

Skulle jeg dele stjerner ud – bliver det med 6 stjerner med pil opad – lige op i stjernehimlen.

Og I der endnu ikke har løst billet – giv jer selv chancen for at få en dejlig aften i den klassiske revys tegn.

Artiklen fortsætter under annoncen

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...