Allersidste gang Frokostjazz i Penny Lane

21. januar 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag d. 30. januar, kl. 12:00 – 14:00 spiller Hans Jørn Wolff All Star Jazzband frokost-jazz på Penny Lane. Men det bliver anderledes end normalt, for det er sidste gang, at Penny Lane lægger lokaler til frokostjazzen.jazz

Artiklen fortsætter under annoncen

Tiden går, og vi har måske ikke opdaget det, men det er nu ca. 15 år siden, at jazz-bandet startede med at spille til frokostjazz en lørdag hver måned på Penny Lane. I alle de år har Penny Lane været et perfekt værtshus, hvor Penny Lane altid har støttet op om både frokostjazz’en, musikere og gæster, – men nu er det imidlertid slut, for Penny Lane kan ikke længere huse arrangementet, skriver Hans Jørn Wolff i en pressemeddelelse.

Hans Jørn Wolff All Star Jazzband har gennem årene spillet med mange rigtig fine jazzmusikere fra både nær og fjern. Og altid har en stor skare af gæster trofast støttet op om bandet og arrangementet. Sommer og vinter – i sol, regn eller sne er mange lokale tilhørere såvel som turister mødt for at nyde den traditionelle Jazz, – enten som tilhørere eller for at få en lille svingom.jazz

Artiklen fortsætter under annoncen

Det har også for bandet været en stor glæde, at der har været så fast en tilhøreskare. Glade er musikerne kommet og mindst lige så glade, – om end trætte har de pakket sammen igen.

Spørgsmålet er nu, om der er nogen, der sidder med en god idé til, hvordan frokostjazzen og dermed den traditionelle jazz kan fortsætte i andre lokaler.

Hans Jørn Wolff All Star Jazzband stiller gerne op, så hvis nogen har ideen, kan bandet kontaktes via e-mail [email protected].

3. december 2024 Erhverv, Sydals

Indisk virksomhed køber del af virksomhed i Høurp

3. december 2024 Erhverv

Simon Moos Maskinfabrik A/S i Hørup en af de førende leverandører inden for bæredygtige afvandingsløsninger, har indgået et strategisk partnerskab med Sunil Saboo, ejer af HEC Enviro India Pvt. Ltd – en af Indiens mest fremtrædende aktører inden for miljøteknologi. Som en del af aftalen overtager Sunil Saboo 25 procent af ejerandelen i Simon Moos […]

Læs mere...