Als Performance Akademi er klar med Grease midt i måneden

6. november 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Als Performance Akademis elever har siden august gået og lært de replikker, sange og danse, der hører med i musicalen Grease og den 14. november er der premiere på Sønderborg Teater.

I weekenden havde holdet besøg af Liv Stevns fra Fredericia Teater og Musicalacademiet. Liv Stevns har masser af viden om drama, coaching og musicalhistorie.

“Indtil nu har eleverne lært deres tekster og danse, så de kan dem. Min opgave er at kæde alting sammen, så det i sidste ende bliver en forestilling”, siger Liv Stevns til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er ikke sådan, at eleverne har øvet musicalen fra start til slut en masse gange. Faktisk har de ikke prøvet en gennemspilning endnu”, siger underviseren fra Fredericia. Heldigvis tager eleverne imod hendes råd og ideer uden at undre sig det mindste.

“Det er så herligt. De siger bare ok, lad os prøve”, siger hun.

“Vi har øvet alt og fra start valgt at lade Liv Stevns komme og kæde alt sammen”, siger Marianne Müller Nielsen fra Als Performance Akademi. Når Liv Stevns har vinket farvel, så er aftalerne om forestillingen klare og så skal det hele ellers “bare” køres ind.

Artiklen fortsætter under annoncen

Stor rolle kræver to

Rollen som Sandy, der i filmen Grease blev spillet af Olivia Newton John, er ret stor.

“Og fordi det er sådan en stor rolle, så er vi to, der deles om den”, siger Sara. Hun drømmer selv om en gang at komme på musicalacademi i Frederica.

“Jeg synes, at musicals er herlige. Det er jo de store klassikere”, siger hun.

Den anden “Sandy” er Olivia, der synes, det er sjovt og spændende at være på Als Performance Akademi.

Jeg synes, det er ret interessant at være her og det er også sjovt. Og så kan jeg godt li’ teater, når det er sådan for sjov”, siger Olivia til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Begge er enige om at alle og enhver kan få en oplevelse af at se Grease på Sønderborg Teater den 14. eller 15. november.

“Og især voksne i 50’erne og 60’erne vil nyde det hele”, siger de.

Vil have et liv på scenen

Nicklas, der har rollen som Danny, vil have et liv på scenen. Og det passer ham glimrende, at han i Grease har fået den rolle, der i filmen blev spillet af John Travolta.

“Jeg har altid været vild med musicals. Man kan sagtens sige, jeg er vokset op med dem, fordi min mor også er begejstret for dem”, siger Nicklas til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er rigtigt mange unge mennesker, der har en drøm om at blive stjerner og leve af at optræde for andre.

“Og jeg vil gerne kunne leve af at stå på en scene. Om det er som skuespiller eller musiker, det er ikke vigtigt. Men jeg vil gerne bruge mit liv på en scene”, siger Nicklas. Og Nicklas har lagt en plan, der gerne skal bringe ham meget tættere på målet.

“Jeg kender en professionel musiker fra et stort kendt band. Han siger, jeg skal melde mig til XFactor og det vil jer prøve”, siger Nicklas. Ved at komme på tv’et i rigtigt mange danske hjem, så kan han ende med at have fundet en genvej til succes.

Artiklen fortsætter under annoncen

Afsted til scenen

I den kommende weekend rykker hele holdet ind på scenen på Sønderborg Teater, hvor de mødes med Art Ensemble Syd, hvor Steffan Grarup Jensen spiller med. Han har taget turen fra musikkonservatoriet i Esbjerg for at blive lidt klogere på, hvad det er, han skal spille, når forestillingen begynder om knap et par uger.

“Nogle gange tænker jeg, at det vil være rart at have materialet i god tid, inden jeg skal være med til at spille. Men sådan er det sjældent”, siger den talentfulde musiker, Steffan Grarup Jensen til SønderborgNYT.

Skal du se Grease, så læs mere og køb din billet HER

 

18. april 2024 Politik, Sønderborg

Politikerne er glade for de valgte at være selvbudgetterende

18. april 2024 Politik

I Venstre er vi glade for, at vi anbefalede og i budgetaftalen tog fælles ansvar for selvbudgettering fremfor statsgaranti som grundlag for kommunens budget i 2024. Prognosen viser lige nu en gevinst til Sønderborg Kommune på 22, 6 millioner kroner som følge af, at vi vedtog selvbudgettering. Det sagde Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, […]

Læs mere...