Als Revyen er med i DM i Revy – endda med hele to numre

24. juli 2018 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

For to år siden vandt Als Revyen disciplinen ”Bedste Sceneshow” ved DM i revy i Juelsminde.

Nu skal succesen forsvares, skriver Als Revyen til SønderborgNYT.

DM i Revy er det store danmarksmesterskab for amatørrevyer. Konkurrencen, der foregår hvert andet år, er nu flyttet til Odense Koncerthus. Her skal dystes i et kvalifikationsshow fredag den 21. september og et finaleshow den 22. september.

Blandt de mere en 100 indsendte numre fra 29 danske amatørrevyer har Als Revyen fået udtaget to numre. Og så er sketchen ”Homeparty” et af 10 numre, der er udtaget og kan lande i finalen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Ikke nok med det – Als Revyen indleder også kvalifikationsshowet med sangnummeret ”Kvindelandsbold” og vi er meget stolte af, at vi igen har to numre med”, siger Als Revyens formand, Peter Buhl.

“Vi glæder os rigtig meget til at give den hele armen i Odense og vi håber vi kan gøre det lige så godt som sidste gang. Det vil jo være en perfekt afslutning på vores jubilæumsår”, siger han videre.

Det bliver to store og flotte show i Odense Koncerthus som alle kan købe billetter til.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kvalifikationsshowet er fredag den 21. september kl. 19 og finaleshowet er lørdag den 22. september kl. 19.

Billetsalget er i gang på www.revyfestival.dk – hvor man også kan læse meget mere om DM i Revy.

 

 

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...