Als & Sundeved Handicap-Disko har snart festet i 10 år

3. oktober 2023 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag aften blev der skruet op for musikken i Penny Lane og en stor flok handicappede medborgere fik en disko-oplevelse, som blev krydret med pizza – og når man ser bort fra Corona-perioden, så har de handicappede haft deres egen, månedlige diskoaften i snart 10 år.

Tidligere har Handicap-Disko været i Buddy Holly, men på et tidspunkt er adressen skiftet Penny Lane – og her har foreningen bag disko-aftenerne tænkt sig at blive.

Aftenens Penny Lane-gæster nød at lytte til de mange gode, syng-med-sange fra højttalerne, hvor der flød numre ud med Kim Larsen, Shubidua og Fede Finn og Funny Boyz.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi i Als & Sundeved Handicap-Disko oplever gang på gang den livsglæde, vi kan se i vores gæsters ansigter og det giver os frivillige et ekstra boost til at feste sammen med alle de livsbekræftende mennesker. Vi skaber venskaber på kryds og tværs. Vi ønsker at bidrage med et fællesskab igennem musik og oplevelser”, siger en af initiativtagerne til Handicap-Disko, Maria Kolmos Christiansen, til SønderborgNYT.

Penny Lanes personalet møder ind som frivillige og drikkevarerne i baren koster det samme, som andre gæster betaler, når det er dem, der lukkes ind.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan SE BILLEDER HER.

20. juni 2024 Sport, Sønderborg

11-årige Mads Kraft skal køre med i DM

20. juni 2024 Sport

Den 11-årige Mads Kraft fra Ulkebøl skal i weekenden deltage i DM i gokart, der i år bliver akørt i Ikast, han stiller op i klassen Rotax mini, aldersklassen 10-15 år. Det er et arrangement, hvor der køres både lørdag og søndag, så det bliver en hård weekend. Mads Kraft laver da også fysisk træning […]

Læs mere...