Alssundløbet sender cyklister gennem by og landskab

Tre ruter giver plads til både hygge og hård træning. Privatfoto

Tre ruter giver plads til både hygge og hård træning. Privatfoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

For 36. gang ruller hjulene, når Cyklemotion Sønderborg inviterer til Alssundløbet – Sønderjyllands største motionscykelløb. Alle med lyst til at cykle kan få en oplevelsesrig dag på landevejene, hvor ruterne tager deltagerne gennem Sønderborg og videre ud i det sønderjyske landskab.

Søndag den 24. august 2025 kan alle være med, for der er tre ruter at vælge imellem. Familieruten på 35 kilometer giver plads til hygge og et roligt tempo, mens 75 kilometer-ruten er for de mere øvede. For de veltrænede venter den lange tur på 125 kilometer. På alle ruter er der depoter med forplejning – børnene på familieruten kan se frem til et stop ved Nydamskolen i Vester Sottrup.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som noget nyt følger en motorcykel med fotograf med ud på ruten, præcis som man kender det fra Tour de France. Derudover sørger både motorcykel-marshalls og servicebiler for, at alle kommer trygt igennem dagen, uanset om det handler om punkteringer eller tørst.

Efter turen kan deltagerne samles ved målområdet, hvor der er ringriderpølser, øl og vand til salg. Der uddeles pokaler til både yngste og ældste deltager, og de forhåndstilmeldte får en gratis forplejning.

Starten går søndag den 24. august 2025 klokken 09:00 fra Kontor Syd, Elholm 2 i Sønderborg. Tilmelding sker via dette link, hvor fristen for forhåndstilmelding er fredag den 22. august klokken 20:00, men det er også muligt at tilmelde sig på dagen, oplyser Cyklemotion Sønderborg i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sønderjyllands Symfoniorkester hylder Lil Lacy med portrætkoncert

7. juni 2026 DET SKER

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til portrætkoncert af orkestrets huskomponist Lil Lacy. Koncerten præsenterer tre af hendes værker, der udspringer af dialogen mellem komponist og musikere. Det sker torsdag den 11. juni i Koncertsalen Alsion. Lil Lacy er Sønderjyllands Symfoniorkesters huskunstner i årene 2024-2024, og hendes musikalske samarbejde med orkestret har en særlig dybde, der opstår gennem […]

Læs mere...