Alzheimerforeningen samlede penge ind

Didde Lauritzen og Per Lønborg. Foto: Ole Kæhler
Didde Lauritzen og Per Lønborg. Foto: Ole Kæhler
24. september 2022 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag blev der samlet penge ind i på gaderne i Sønderborg midtby og det var Alzheimerforeningen, som stod bag indsamlinmgen.

“Vi har 16 indsamlere og pengene skal gå til hjælp til forskningen i Alzheimer og demens”, siger Per Lønborg for den lokale Alzheimerforening. Han fortæller videre:

“En del af pengene skal også bruges på at uddanne frivillige. De kommer jævnligt på kurser”.

Per Lønborg fortæller, at foreningen har fået lov til at stille en indsamlingsbøsse hos MÄN:D Barbershop Haircut & Shaves i Perlegade.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det var ejeren selv, som foreslog, at bøssen skulle bliver stående indtil den var fyldt og han vil selv lægge et beløb i den, hver gang der har været en kunde”, siger Per Lønborg.

Formanden for Sundhedsudvalget, Didde Lauritzen, var også ude og rasle penge ind til foreningen.

“Det gør jeg for at bakke op om en af vores frivillige foreninger og også fordi, jeg mener, at Alzheimer og demens stadig er tabubelagte sygdomme, som vi taler alt for lidt om. Her i Sønderborg er der omkring 1500, som lider af de sygdomme og hertil kommer der et såkaldt mørketal”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmester Erik Lauritzen skulle også have hjulpet med at samle penge ind, men han blev nødt til at melde fra.

“Men når der igen skal samles penge ind – den tredje lørdag i september 2023 – så kommer han og hjælper os”, siger Per Lønborg.

6. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Hotel Alsik fejrer sine første fem år

6. maj 2024 Erhverv

I dag, mandag, er det fem år siden Steigenberger Alsik Hotel & Spa åbnede dørene for gæster – og frem til torsdag fejres fødselsdagen med en række supergode fødselsdagtilbud. I dag står Hotel Alsik som et fyrtårn på Byens Havn. ”Det var ikke let at finde frem til navnet til hotellet. Vi er jo nogle, […]

Læs mere...