Amatør Astronomisk Forening inviterer til Nymånetræf

12. oktober 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Hvis du bor på Als eller i nærheden, har du mulighed for at observere himlen sammen med os. Vi stiller op med teleskoper, så du selv kan se nærmere på de spændende ting på himlen. Forudsætningen er selvfølgelig, at vejrguderne spiller med.

Vi er i hvert fald klar til at modtage jer, skriver Amatør Astronomisk Forening i en pressemeddelelse.

Den 20. til 22. oktober finder vores næste offentlige nymånetræf på Kegnæs sted, som I hermed er inviteret til.

Adressen er: Flejmose 1A, Sydals, spejderhytten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle med interesse for astronomi er velkomne, et dags- eller aftenbesøg er gratis.

Køreplan for arrangementet

Vi regner med at vi åbner dørene for medlemmerne fredag aften fra kl. 18:00, og afslutter nymånetræffet søndag efter morgenmaden og efterfølgende oprydning.

Overnatning – uanset om det er i hytten eller med campingvogn/telt:

AAF-medlemmer betaler 75 kr. pr. overnatning.

Er man ikke medlem af AAF, betaler man 150 kr. pr. overnatning.

Dags- eller aftenbesøg er dog gratis.

Artiklen fortsætter under annoncen

Husk at medbringe luftmadras eller feltseng inkl. dyne/sovepose, fordi værelserne i spejderhytten er tomme.

Der  er der også mulighed for at overnatte i egen campingvogn eller telt.

Vi tilbyder, som altid, fælles madlavning til vores medlemmer til 50 kr. pr. person/pr. dag. Drikkevarer er dog ikke inkluderet i prisen og skal selv medbringes.

For ikke AAF-medlemmer: I medbringer selv mad- og drikkevarer.

Betaling af overnatning og mad gerne via MobilePay til: 23 30 92 39. Michaela Baunsgaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilmelding

I bedes tilmelde jer via E-mail til: [email protected]

Angiv venligst, hvor mange nætter I bliver (fra fredag/lørdag og lørdag/søndag) og hvor mange gange I spiser med (fredag og lørdag).

Tilmeldingen skal senest sendes onsdag den 18. oktober af hensyn til indkøb.

 

 

19. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Drift og Beredskab indvies – kom og se stedet

19. april 2024 Erhverv

I sommeren 2023 flyttede de første kommunale afdelinger ind i Sønderborg Kommunes nye center, Drift og Beredskab Sønderborg. Alle afdelinger med i alt 450 mand er nu flyttet ind, og kommunen inviterer derfor til officiel indvielse tirsdag den 30. april klokken 14-18 på Ingolf Nielsens Vej. Der er taler kl. 14-15 i brandstationens garage, herefter […]

Læs mere...