Grafitti-maler, Andreas Welin, er i New York, fordi han har lyst til at hente inspiration i den
virkeligt store storby, som de fleste af os andre må nøjes med at se i fjernsynet.
Andreas Welin har lovet at skrive til SøndrborgNYT om sine oplevelser under opholdet og her er han første “rejsebrev”.
New York har indtil videre været hårdt men også spændende. Jeg stødte ind i problemer med nogle graffitimalere som fik en stor kreds af malere til at tage afstand fra mig, fordi jeg malede med nogle graffitimalere, de havde et dårligt forhold til.
Artiklen fortsætter under annoncen
Det lyder meget barnligt og det er det også. Disse mennesker er i 40’erne og har haft konflikter i årevis og de kan ikke selv huske hvorfor. Men i og med at hiphop-kulturen er præget af konkurrence kommer disse episoder af sig selv.
New York er ikke det fantastiske sted vi ser i fjernsynet hjemme i Danmark.
Når jeg tager toget gennem Manhatten til The Bronx kan jeg se
hvordan hvide, velklædte mennesker stiger ud stop efter stop. Til sidst sidder jeg i en vogn med udelukkende sorte mennesker.
Artiklen fortsætter under annoncen
Racerne er meget opdelte og jeg oplever også fattigdom.
Jeg ser at unge hvide “rich-kids” og “hipsters” flytte ind i de fattige kvarterer og tvinger mange sorte til at flytte endnu længere væk fra byen.
Det kaldes gentrification.
