Det er en ægte retro-thriller af bedste slags, der har ramt Kinorama i Sønderborg – endda med Danmarkspremiere.
Nogle gange er der Danmarkspremiere i de mindre byer og så må publikum i de større vente.
Herligt for vores skønne biograf og alligevel havde blot syv fundet plads på stolerækkerne.
Men enhver der har en svaghed for Coen-brødrene og Tarantino vil nyde denne explosive voldsomme og vanvittige film, hvor ingen er, hvad de giver sig ud for at være- selv hotellet er “ikke bare et hotel”.
Syv fremmede personer tjekker ind på El Royal og sikke personer – Hotellet, der ligger midt på grænsen mellen Nevada og Californien – hvilket betyder, at der er ret specielle muligheder for hotelgæsterne – det er godt nok ikke hver dag, man har mulighed for at tjekke ind på et absolut skizofrent hotel.
Man bemærker hurtigt Jeff Bridges, denne fremragende og ikoniske skuespiller, som en noget dubiøs præst – der snart viser sig at være mere til at tiltrække sig begravelser end barnedåb og bryllupper.
En pragtfuld og ret så gennemført præstation.
Som altid!
Tilbage i tresserne
Vi befinder os i slutningen 1960erne og det bemærkes allerede ved den tids ørehængere – man får sandelig lyst til at danse med deroppe på lærredet – men bliv nu siddende i de lækre lænestole i Kinorama – der er for farligt deroppe i filmens univers, I denne pragtfulde mandfolkefilm, hvor Chris Hemworth nok vil få mange kvindehjerter til at smelte og få tænderne til at løbe i vand ved sin skamløse fysiske narcissisme. Han er filmens absolut største modbydelighed.
Filmen besidder flere skamløsheder og sender masser af hilsener til en tid, der definitivt er slut. Især til amerikansk film og især mesteren Tarantino.
Dakota Johnson lyser op i mørket, som hun før har gjort – en lysende karakter-skuspiller!!
Hvem husker ikke Pulp Fiction?
Fedter ikke med stjerner
Denne her er 10 gange mere gennemført og grum!
Elsker du en god film – en rigtig god amerikansk film – med bindegale morderiske skabninger i retro farver og fed musik….så er det her og nu i Kinorama – her får du 2 1/2 times vidunderlig underholdning. Røber ikke mere – det ville være synd og – ja en “forbrydelse”.
Men garanteret: Du har ikke – aldrig nogensinde – set noget lignende!
Og her på Als fedtes der ikke med sølle fem stjerner.
Denne film får fuldt honnør og 12 skudsalver.
Film: “Bad Times at The El Royale” i Kinorama.
Anmeldelse: KulturLarsen – Allan Breckling Larsen.



















