Anne Van der Meer: Hulmursisolering skruer ned for varmeregningen

9. marts 2016 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Familien Van der Meer havde i lang tid overvejet at få deres hus efterisoleret. I mellem jul og nytår, da tiden var til det, tog de beslutningen, og indhentede tilbud fra håndværkere på hulmursisolering.

Anne Van der Meer foran familiens murermestervilla. Foto: ProjectZero

Anne Van der Meer foran familiens murermestervilla. Foto: ProjectZero

Artiklen fortsætter under annoncen

Og det har de ikke fortrudt, for blot dagen efter, at håndværkerne var færdige, kunne isoleringen mærkes – kulden fra ydervæggene forsvandt, og de kunne sågar skrue ned for varmen på radiatorerne, skriver ProjectZero i en pressemeddelelse.

Vi regner med at kunne skære en tredjedel af vores varmeforbrug, og så er det jo en ekstra dejlig bonus oven i hatten, at den komfortmæssige forbedring har været så markant”, siger Anne Van der Meer, som glæder sig over resultatet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den grønne dagsorden har også været en vigtig faktor i familiens beslutning om hulmursisolering.

Det er godt at vide, at vi også reducerer vores CO2-udledning og på den måde er med til at skåne klimaet og miljøet”, siger hun.

Meget for pengene

Hulmursisoleringen i familien Van der Meer kunne laves for lige under 10.000 kr. Og herfra skal man huske, at man kan trække energitilskud og håndværkerfradrag fra.

Det var håndværkeren der sørgede for at indhente energitilskuddet, og han nævnte også håndværkerfradraget. Det var rigtig god service, og det gør, at vi i sidste ende kun har betalt omkring det halve beløb for hulmursisoleringen, når begge ting er trukket fra“, siger Anne Van der Meer.

Artiklen fortsætter under annoncen

En anden positiv ting som familien nævner, er den korte tid det tager. På familiens murermestervilla i Broager tog det omkring en halv arbejdsdag.

Familien ønsker fortsat, at forbedre flere ting ved huset. Planen er, at der om 4-5 år skal nyt tag med ekstra isolering og husets facade skal også genopfriskes.

 

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...