Aprilfestivallen har fået sin vinderplakat

15. september 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

New York-designeren Stine Westergaard fra Sønderborg har vundet konkurrencen og de 10.000 kroner om at tegne plakaten til Aprilfestival 2017.

Buen på Chr. X’s bro. Skibenes sejl på Alssund. Den hektiske byggeaktivitet på havnen. Sønderborgs glade mennesker, der mødes på tværs af nabolag, alder og kommunikationsformer.

Selv om 31-årige Stine Westergaard i 2011 flyttede fra Sønderborg og via design- og arkitektstudier i København endte med et fast job og en stormende karriere på Manhattan i New York, så har hun aldrig sluppet sin fødeby.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det har hun tegnet ind i den plakat, som en jury, torsdag valgte som vinder i den plakatkonkurrence, som Sønderborg EVENT i fællesskab med Teatercentrum har udskrevet for at finde den grafiske profil for Aprilfestival 2017.

Hele 83 plakater deltog i konkurrencen. Til sammen udgjorde de et meget bredt spektrum af udtryk – og meget høj professional og kunstnerisk kvalitet

Juryens valg kunne med andre ord gå i mange retninger. Og valget faldt altså på Stine Westergaards plakat og dens stærke, grafiske elementer, der spiller ind i festivalen ønske om at bruge den på mange måder og vidt forskellige platforme, skriver Sønderborg Event i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Anonym udvælgelse

Bedømmelsen af plakaterne foregik absolut anonymt, og ingen af juryens medlemmer kendte kunstnernes navne eller bidrag på forhånd. En udenforstående medarbejder i Sønderborg Kommune administrerede de indkomne forslag og holdt konkurrencedeltagernes navne hemmelige for juryen.

De mange plakater udstilles på biblioteket op til festivallen.

 

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...