I asylcentret på Sønderborg Kaserne skal der huses op til 300 syriske flygtningen ad gangen og meningen er, at asylsøgerne skal videre ud i landet, når deres 
opholdstilladelse er på plads.
Det siger Thomas vom Braucke fra Udlændingestyrelsen på borgermødet i Frihedshallen på Idrætshøjskolen i Sønderborg torsdag aften.
- Det er Flygtningenævnet, der sidder med et regnestykke, som siger, hvor mange flygtninge, der skal ud til hver enkelt kommune og også hvilke kommuner, der ikke skal tage imod nogle, siger han. Når der er kommuner, der ikke skal tage imod syriske flygtninge, så er forklaringen, at der i forvejen er en stor andel af flygtninge i de kommuner.
Borgmester Erik Lauritzen fortæller i sin indledning, at asylcentret lukker senest med udgangen af 2016.
- Og så er det netop slået fast, at byggeplanerne på havnefronten fortsætter, selvom der i et par år er flygtninge i kasernen, siger Erik Lauritzen. Og netop det med udsigten til et storslået hotel og et flygtningecenter med udsigt til hinanden, havde spredt en del bekymring.
Kommunen køber tomme bygninger
Borgmesteren havde håbet på, at der forlængst var en investor, der havde købt kasernen og sat gang i et eller andet, der kunne gavne Sønderborg.
- Men sådan er det ikke gået. Og selvom jeg tidligere har sagt, vi ikke skal bruge penge på at købe kasernen, så gør vi det altså alligevel. Nu har vi så to år til at finde ud af,
hvad vi skal bruge den til, siger Erik Lauritzen.
-
Kan man forestille sig, at i så også køber Augustenborg Slot, sygehuset og sygeplejeskolen, spørger en af de cirka 180 tilhørere.
Men det er der ikke planer om.
Omsætning i byen
Borgmesteren gjorde meget ud af at forklare, at de mange flygtninge selv skal handle ind og lave mad.
- Og det giver omsætning i byens forretninger.
-
En flygtning får 1000 kroner hver 14. dag til mad og alt andet, siger leder af asylcentret Ninna Svendsen og får flettet ind, at asylcentret gerne vil tage imod brugt tøj og brugte cykler.
-
Vi kan også bruge frivillige, men de skal ikke henvende sig de første uger, siger hun. Inden længe bliver der også brug for lærere og for en god ordens skyld, så taler flygtningene arabisk eller kurdisk.
Undren fra højrefløjen
Nina Svendsen fortæller, at de syriske flygtninge meget gerne vil lære dansk i en fart og at de også gerne vil møde danskere og lære landet at kende.
- Hvorfor skal de det, når de skal hjem og bygge deres land op igen, spørger Svend Aage Bek fra salen.
Spørgsmålet fik en meget stor del af tilhørerne til at klappe lystigt.
