Augustenborg: Traditionsrig Alssundorkester-koncert i Kultursalen

25. april 2017 Kultur

Alssundorkestret er klar til at give en fantastisk koncert i Kultursalen i Augustenborg den 4. maj kl. 19.30.

Og det bliver med Cristine Ane som solist, skriver orkestret i en pressemeddelelse.

Kultursalen vil være udsmykket i forårets tegn med blomster og bøgegrene. Der spilles skøn musik af en perlerække af berømte komponister, herunder Mozart, Purcell, Gluck, Schrammel, Robert Stolz, Charles Ancliffe og Frederick Loewe. Herudover er der fællessange.

Det er en rigtig kulturbegivenhed, hvor der i pausen kan købes drikkevarer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Solisten Cristina Ana er Master i klassisk operasang fra Mozarteum Universitet i Salzburg, og har vundet et hav af konkurrencer.

Hun har bl.a været ansat som solist på operahuse i Salzburg.

Der skal ikke betales entré.

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk