Augustenborghallerne fejrer de første 50 år

15. marts 2018 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag den 24. marts er der fest i Augustenborg. Augustenborghallerne fejrer sit 50 års jubilæum fra kl. 13.00 med et hav af aktiviteter i og omkring hallen.

“Det er utroligt, der er gået mere end 50 år siden det første spadestik blev taget til Augustenborghallen”, siger Peter Buhl, der i dag er formand for hallens bestyrelse.

“Vi er utrolig stolte af den udvikling der er sket gennem årene og ikke mindst med udvidelsen i 2009 til det Aktivitets- og Kulturcenter vi har i dag. Augustenborghallerne er byens og oplandets hjerte og samlingssted”, siger Peter Buhl i en pressemeddelelse,

Artiklen fortsætter under annoncen

På jubilæumsfestdagen er der åbent hus i hallerne fra kl. 13.00, hvor brugerne har fyldt hallerne med forskellige spændende aktiviteter, lige fra Futsal til dans, som man kan kigge på eller deltage i.

I Kultursalen vises der film fra den spæde begyndelse og her kan man også opleve et udsnit af Als Revyen og koncert med Sønderborg Garden.

I Atriumgården vil der være café og hyggemusik med Six Feet High – og kl. 15.30 byder vi på stort kaffebord som afslutning på dagen.

Som en festlig optakt vil der være optog fra havnen kl. 12.45 med Sønderborg Garden i spidsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den officielle åbning af dagen sker kl. 13.00 i Kultursalen med taler af borgmester Erik Lauritzsen, Stephan Kleinschmidt og hallens formand.

 

Vi glæder os til at se rigtig mange til jubilæumsfest i Augustenborghallerne lørdag den 24. marts fra kl. 13.00, og at rigtig mange vil følge Sønderborg Garden fra Havnen til hallen kl. 12. 45.

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...