En række kendte kunstnere på både nodepapir og lærred vil de kommende to måneder udsmykke væggene i palæerne i Skulpturpark Augustiana i Augustenborg.
Blandt kunstnerne er Flemming Quist Møller, Thomas Agergaard, Ole Fich, Lars Trier og Troels Trier, der alle indgår i sommerudstillingen ”Musik i duet”.
Udstillingen, der åbner med en fernisering på søndag 8. juli klokken 14, varer frem til 9. september.
Som kunstnernes navne tydeligt viser, drejer det sig også om musikalske herrer.
Derfor vil ferniseringen også tage form af en mindre koncert.
Værkerne viser kunstnernes alsidighed og deres trang til at lege på tværs af deres kunstneriske kunnen.
Musikken kommer bogstaveligt ned på lærredet.
Og lærredet og farvepaletten kommer ud på nodepapiret.
Interesserede kan besøge udstillingen tirsdag – søndag i tidsrummet 11 – 17.
Læs mere på www.augustiana.dk.