AV Connection overtager antenne- og AV-installationer

26. juni 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I forbindelse med lukningen af Sønderborg Billed- og Lyd Service vil AV-Connection fremover løfte antenne- og AV- installationer i lokalområdet.

AV-Connection er gennem mange år mest kendt for deres store internetbutik, men de udvider nu Hi-Fi butikken på Kærvej i Sønderborg til også at være en installationsforretning både til private og erhverv.untitled

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har længe ønsket at tilbyde kunde-installationer i lokalområdet, både inden for antenne-, radio/tv og professionelle AV installationer. Ved lukningen af Sønderborg Billed og Lyd Service føler vi, at tiden er den rigtige til at tage dette skridt”, siger Ronni Søby, direktør hos AV-Connection.

”Mange kunder har allerede været meget kede og frustreret over lukningen af Sønderborg Billed og Lyd Service på Sjællandsgade efter udmeldingen for nylig. Vi har derfor lavet en overdragelsesaftale med Michael og Allan fra Sønderborg Billed og Lyd blandt andet således at telefonen fortsat vil blive besvaret. Vi mener selv, vi kan løfte opgaven til samme gode og velkendte service, som Sønderborg Billed og Lyd Service altid har haft”, siger Ronni Søby.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Billed- og Lyd Service har også været kendt for reparation af radio- og tv-udstyr igennem mange år. Da udviklingen efterhånden går så hurtigt og ting bliver forældet før de går i stykker, er det sjældent økonomisk fornuftigt at reparere elektronik, som det var før i tiden. Antallet af reparationsopgaver er naturligt blevet færre med tiden, og derfor overtager AV-Connection ikke denne del af forretningen.untitled2

Artiklen fortsætter under annoncen

Til gengæld er medarbejderne hos AV-Connection ret gode til at finde nye tidssvarende løsninger, som erstatning for ældre udstyr, der begynder at halte på den ene eller anden måde.

Garanti-reparationer

Garanti-reparationer varetages efterhånden primært af større skandinaviske service centre, og i den forbindelse vil Michael Keldorff fra Sønderborg Billed & Lyd Service fortsat være behjælpelig med at få kunder hjulpet videre med garanti-sager, på varer der er solgt igennem Sønderborg Billed & Lyd Service.

Artiklen fortsætter under annoncen

Læs mere om dette på www.sbls.dk, hvor der også kan læses mere omkring overdragelsen af Sønderborg Billed- og Lyd Service og hvilke services AV-Connection tilbyder.

Websiden bliver opdateret i løbet af de næste par dage i forbindelse med overtagelsen.