Natten til onsdag udbrød der brand i en båd der lå i lystbådehavnen i Sønderborg. På trods af en hurtigt indsats fra Sønderborg Brand & Redning samt Hørup Frivillige Brandværn udbrændte båden indvendigt. Efter slukningsarbejdet var overstået, sikrede brandværnet, at båden ikke havde lækket brændstof samt at der ingen risiko var for en olie forurening.
Branden skyldes ifølge politiet, at den 67-årige bådejer kom galt afsted, da han lavede mad på en spritbrænder.
Der skete ingen personskade.