Bæredygtighedspolitikken frem til 2024 er godkendt

Borgmester Erik Lauritzen. Arkivfoto
Borgmester Erik Lauritzen. Arkivfoto
29. april 2021 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådet i Sønderborg har onsdag godkendt Bæredygtighedspolitik 2021-2024 med tilhørende baseline. FN’s 17 verdensmål er de gennemgående temaer og omdrejningspunkterne i den nye bæredygtighedspolitik er elementerne bæredygtighed, robusthed og handlekraft.

”Vi har i Sønderborg arbejdet med Verdensmålene i flere år, og det er vores ambition at blive ved med at omsætte de globale mål til lokale mål og handlinger. Vi har allerede stor erfaring med klima- og energidagsordenen, hvor ProjectZero-visionen om CO2-neutralitet har ført til, at vi i dag har reduceret Sønderborgs CO2-udledning med 44 procent siden 2007”, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Men med den ny politik skal vi se bredere på bæredygtighed. Vi skal tænke bæredygtighed ind i alle vores projekter, i driften og i den måde, vi løser alle hverdagens opgaver på. Kun på den måde når vi målet om at leve op til de 17 verdensmål inden 2030”.

Sønderborg Kommune vil leve op til Parisaftalen og FN’s 17 Verdensmål. Vi arbejder bredt med bæredygtighed i fire dimensioner – en miljømæssig, kulturel, økonomisk og social dimension. Vi bruger vores baseline for FN’s 17 Verdensmål som udgangspunkt for vores mål og konkrete handlinger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune vil være en robust kommune, der er klar til fremtidens udfordringer og muligheder. Vores samfund og erhvervsliv skal være på forkant i den grønne omstilling og have et ansvarligt forbrug og produktion. Uddannelse og innovation skal ruste os lokalt og globalt i forhold til de megatrends, der påvirker os.

Sønderborg Kommune vil sammen med vores borgere, foreninger, virksomheder og uddannelsesinstitutioner finde de rigtige og bæredygtige løsninger. Vi vil vise handlekraft i fællesskab og i partnerskaber, så vi i fremtiden alle har mulighed for at leve det gode liv – ”Leave no one behind”.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Politikken er nu vedtaget, men den bliver først en succes, når Verdensmålene bliver en naturlig del af den måde, vi løser vores kerneopgaver på og det daglige samarbejde med borgere, virksomheder, foreninger og uddannelsesinstitutioner”, siger Erik Lauritzen.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...