Ballademagere ved Wood Sculpture

21. juni 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

På havnen i Sønderborg flyver der spåner i luften i disse dage hvor Woodsculpture kører for fulde omdrejninger.  Tirsdag var der ikke kun træspåner, men også øretæver i luften.

Mandag kl. 15:55 kørte en bil gennem afspærringen og ind på det lukkede område og da en af arrangørerne bad de 4 personer, der sad i bilen, om at køre ud igen, blev de sure.

“De smækkede døren op i hovedet på ham”, siger Svend Erik Lassen fra politiet i Sønderborg.

Da han herefter ville tage et billede af bilen, påkørte de ham to gange, inden de kørte fra stedet. Der skete ikke større personskade ved påkørslerne, men politiet ser alligevel med stor alvor på sagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

De opsøgte den person, der stod registreret som ejer men fandt ingen hjemme. Politiet skal nu have fundet frem til ejeren af bilen.

Kl. 19:23 var der igen uro omkring området med de mange skulpturer. Opsynsmanden, der passer på skulpturerne om natten, blev igen generet af fire personer, som ikke er etniske danskere. De kom til havnen i bil.

Bilen var væk, før politiet nåede ned på pladsen og nummerpladen på bilen blev desværre fejlaflæst af et vidne.

6. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Nøglerne skifter hænder hos Guderup Auto

6. juni 2026 Erhverv

Efter mere end 30 år som ejer af Guderup Auto giver Vera Jepsen nu stafetten videre til Preben Davidsen. Dermed fortsætter historien om den lokale bilforretning, som har været en del af Guderup siden 1958, og som gennem generationer har været drevet af familien Jepsen. Vera Jepsen overtog sammen med sin afdøde mand virksomheden efter […]

Læs mere...