Pressemeddelelse:
Selv en varm og tør sommer har ikke fået Sønderjyllands Danseakademi ’s Græsstrået ud af det grønne felt.
I hele august er der på fuldt tryk arbejdet med forberedelserne til repremieren af Balletten GRÆSSTRÅET som nu skal nu på turné til Esbjerg Musikhuset den 30. august.
50 dansere fra balletskolen i Sønderborg skal i samarbejde med Esbjerg Kulturskoles ballet genopsætte Græsstrået som med stort succes blev opført flere gange på Alsion i november 2013. Balletten er baseret på DR ’s film version fra 1964 som denne gang blev kreeret af 2 af Danmarks store kultur ikoner, koreografen Nini Theilade og komponisten Else Marie Pade.
Den nye sceniske version er iscenesat og koreograferet af Diplom koreograf Stela Korljan som har arbejdet med danserne i Sønderborg og Esbjerg i over et år. Hendes professionelle tilgang er et velkommen supplement hos Sønderjyllands Danseakademi, som hermed gerne vil tilbyde danserne fra hele regionen en chance for at opleve dans og kreativt talent i form af forskellige forestillinger og workshops, alt efter evne og interesse. I den kommende sæson startes en helt ny linje for moderne dans ved danseakademiet som skal undervises af Stela Korljan.
- Det er krævende at drive og at blive en del af den kreative proces både for børn og voksne – men når det er sagt så er det også en kæmpe oplevelse at forske og udvikle noget sammen med børn og unge især når man selv har brugt en stor del af ens eget liv på faget i en professionel kontekst. Resultatet kender vi fra vores pragtfulde ballet Græsstrået som mere end 2000 tilskuere oplevede sidste år. Det bliver spændende at komme til Esbjerg så børnene med stolthed kan vise deres helt egen forestilling, siger Danseakademiets leder Melissa Mathies.
I Græsstråets gæstebog er der allerede skrevet utallige begejstrede kommentarer fra de 4 forestillinger på Alsion, og mange giver udtryk for, at de er stolte af at bo i en by, der har skabt noget sådant. Sønderborg Kommune har støttet projektet såvel som Statens Kunstfond og en række private fonde og virksomheder har vist stort opbakning. For at Balletten nu kan vises i Esbjerg har Kulturregion Vadehavet også bidraget med midler.
Gæstebogen rejser med til Esbjerg, kostumerne hænger klar, trinene er støvet af og nu venter alle på at der endnu engang bliver råbt – ”klar scene”!