BALS lukker en butik og konverterer en anden

Dagli´Brugsen Nybøl lukker inden udgangen af september (arkivfoto)

Dagli´Brugsen Nybøl lukker inden udgangen af september (arkivfoto)

29. august 2024 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Brugsforeningen for Als og Sundeved, BALS lukker Dagli’Brugsen Nybøl, mens SuperBrugsen Guderup konverteres og bliver en del af den nye kæde, Brugsen.

”I Nybøl har vi over de seneste år prøvet alt for at vende udviklingen. Men vi må konstatere, at butikken fortsat år for år kommer ud med underskud. Butikken bliver brugt som kiosk og det er altså ikke nok til at få en butik i den størrelse til at løbe rundt. Det tager vi nu konsekvensen af og lukker butikken senest ved udgangen af september”, siger direktør Lars G. Andersen, BALS, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Medarbejderne i Nybøl vil i videst muligt omfang blive tilbudt nyt job i andre butikker i enten BALS eller den øvrige Coop-familie.

SuperBrugsen Guderup, som BALS også ejer, har givet underskud de seneste år. Men i stedet for at lukke den, bliver den en del af Brugsen og medarbejderne fortsætter uændret.

”Vi bevarer slagter og delikatesse, giver butikken en let modernisering og tror, at vi hurtigt kan få bragt balance i regnskabet, fordi butikkens størrelse passer bedre til Brugsen-konceptet, ,siger Lars G. Andersen. Butikken åbner som Brugsen senest ved udgangen af 2024. Indtil da fungerer den normalt som SuperBrugsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tidligere i år har SuperBrugsen Augustenborg også skiftet til Brugsen. I Brugsen glæder man sig til at byde butikken i Guderup velkommen:

”Det bliver spændende at få butikken med i Brugsen-kæden. Butikken har en størrelse og et kundeunderlag, som betyder vi kan drive en stor madbutik med det, kunderne ønsker at købe lokalt,” siger kædedirektør Torben B. Andersen, Brugsen.

4. juni 2026 DET SKER, Erhverv, Nordborg

Brand- og redningsevent med hverdagens helte, politihunde og bamsehospital

4. juni 2026 DET SKER

Hele familien kan opleve et bamsehospital og møde hverdagens uniformerede helte, når Universe inviterer til en dag fyldt med action, i forbindelse med at de afholder deres store brand- og redningsevent. Det sker lørdag den 6. juni i Universe Science Park. Til eventet kan man møde brandfolk, ambulancereddere og politibetjente og få en snak med […]

Læs mere...