Besøg Ulkebøl Badminton på lørdag

1. september 2014 Uncategorized

Pressemeddelelse:

I forlængelse af badminton VM på dansk grund giver Ulkebøl Badmintonklub alle chancen for at prøve kræfter med ketcher og fjerbold, når klubben holder åbent hus i Ulkebøl-hallen på lørdag fra 13 til 16.Ulkebolbadminton

Artiklen fortsætter under annoncen

I hallen er klubbens trænere og bestyrelse på plads til at besvare spørgsmål.

  • Vi har altid haft mange spillere fra hele Sønderborg-området, og vi ønsker naturligvis at så mange som muligt stifter bekendtskab med badmintonsporten”, udtaler formand for Ulkebøl Badminton, Kenneth Christophersen.

  • Vi er 200 medlemmer, og de tæller både ungdomsspillere, seniorer og motionister, og vi har plads til endnu flere.

Nybegyndere og øvede spillere i alle aldre er derfor velkomne til at møde op i hallen og hilse på klubben. Man har selvfølgelig mulighed for at spille badminton og lave andre badminton relaterede aktiviteter, så det er bare at møde op. Der kan lånes ketcher og bolde i hallen, men medbring selv indendørssko.

Artiklen fortsætter under annoncen

 Gratis familie-badminton

Som noget helt nyt har klubben i år lanceret familie-badminton hver uge. Det vil sige at alle klubbens medlemmer gratis kan tage familien med i hallen og spille et par badmintonkampe.

De sociale aktiviteter fylder meget hos Ulkebøl Badminton. Igennem mere end 10 år har man årligt afholdt natbadminton og klubture med overnatning for ungdomsspillerne. For de helt nye ungdomsspillere har klubben også i år valgt at betale stævnegebyret til begynderstævnet, der løber af stablen d. 5. oktober i Ulkebøl-hallen. Med deltagelse i dette stævne får de unge nybegyndere en god introduktion i badmintonsporten.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
30. maj 2023 Erhverv, Sønderborg

Sønderborgs veterankoorddinator hædret med Nordic Veterans Medal of Honour

30. maj 2023 Erhverv

Kim Andersen, der er veterankoordinator i Sønderborg Kommune, er blevet anerkendt for sit store arbejde for veteraner i Sønderborg og Sønderjylland. For indsatsen har han modtaget Nordic Veterans Medal of Honour i bronze. Overrækkelsen fandt sted i forbindelse med paraden på UN Peacekeepers Day, der forgik i går, mandag, i Kastellet i København. I begrundelsen […]

Læs mere...