Biogasanlægget i Kværs skaber lokale, grønne jobs

25. februar 2019 Sundeved

Beregninger fra Damvad Analytics viser, at biogasanlægget i Kværs i byggeperioden vil skabe mere end 220 job og 70 faste arbejdspladser, heraf 15 på selve biogasanlægget. Det oplyser ProjectZero.

Udover de grønne job er biogasanlægget i Kværs også en nødvendig del af fremtidens energisystem, som bygger på grøn strøm, grøn fjernvarme og grøn gas. Den grønne gas er en forudsætning for at stabilisere energisystemet og sikre energi, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den grønne gas er også nødvendig for at kunne omstille transportsystemet, idet el på hverken kort eller mellemlang sigt forventes at kunne bruges til rung transport som busser og lastbiler, når lange strækninger skal tilbagelægges.

I Sønderborg indgår grøn gas allerede i den kollektive transportløsning, idet områdets 42 nye busser forventes forsynet med lokal biogas fra områdets egne produktionsanlæg og over de kommende år etableres biogasanlæg i Glansager og i Kværs.

Nature Energy-anlægget i Glansager har første spadestik i uge 9 og anlægget i Kværs befinder sig pt. i VVM-undersøgelsesfasen med henblik på byrådets efterfølgende behandling af Nature Energy´s ansøgning om etablering af biogasanlægget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samlet forventes de to anlæg at producere op til 71 mio. m3 biogas, som skal anvendes til at energiforsyne busserne, industrien og stabilisere energisystemet.

Skrevet af: Michael michael@sonderborgnyt.dk
26. marts 2023 Sport, Sønderborg

Se hvordan det er gået billardspillerne

26. marts 2023 Sport

Sønderborg Billard Club har igen været ved bordene og spille turneringskampe – og en enkelt spiller skal – efter at have vundet Regionsfinalen videre til Landsfinalen. Oldboys Kegler Birger Segalt vandt Regionsfinalen og er videre til Landsfinalen. Serie 2 Sønderborg 1 – Gråsten 2: 8 – 0. Sønderborg er nr. 1 og vinder puljen. Vindere: […]

Læs mere...