Birgit Hell og Dorthe Grønning er glade for at være med i Røde Kors

Dorthe Grønning og Birgit Hell. Foto: Ole Kæhler
Dorthe Grønning og Birgit Hell. Foto: Ole Kæhler
7. april 2024 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Birgit Hell har været frivillig i Røde Kors i 13 år. Først i butikken på Hilmar Finsens Gade, senere i butikken på Løngang og så flyttede hun for fem år siden med ud i den store butik på Damgade. Dorthe Grønning er også med på holdet og det har hun været i snart fem år.

“Dengang jeg stoppede med at arbejde, var der en, der spurgte, om jeg ikke skulle med i Røde Kors og det kom jeg og har været her siden. Nu som ‘butikschef’ i den store butik”, siger Birgit Hell til SønderborgNYT. Hun fortæller, at der er registrreret omkring 80 frivillige i Røde Kors i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og omkring 50 af dem ser vi jævnligt”.

Dorthe Grønning har været folkeskolelærer og har altid været vant til at have kontakt med mange mennesker.

“Så jeg vidste, jeg skulle være frivillig for at have mennesker omkring mig. Her gør vi noget for Røde Kors og så får vi et fællesskab, som giver rigtigt meget igen”, siger hun.

“Ja, det er en slags arbejdsplads, hvor det også handler om fællesskabet. Og så er det helt i orden at tage en fridag, komme senere en dag eller gå lidt tidligere”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dorhe Grønning gik målrettet efter at være frivillig i Røde Kors – og Birgit Hell blev nærmest trukket med.

“Det viste sig at være det helt rigtige, fordi Røde Kors både hjælperi Sønderborg, i resten af landet og i verdens brændpunkter. Vi tjener godt i butikken og sender en del af pengene til hovedkontoret, men sørger for, at vi kan holde vores aktiviteter kørende. Blandt andet Mødrecafeen, julehjælpen, ferieturene for udsatte familier og mange andre ting. Jeg mener ikke, vi er underlagt en topstyring”, siger Birgit Hell.

Artiklen fortsætter under annoncen

De begge understreger, at de ikke får én eneste krone for den arbejdsindsats, som de yder.

“Det er der ingen af os, der gør – og heller ikke til transporten til og fra butikken”, siger de.

 

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...