Bliv en del af Naverne i Sønderborg

7. november 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Der var en gang, hvor danske håndværkere gik på valsen, altså tog rygsækken på og gik ned gennem Europa, hvor de arbejdede sig frem igennem mindst et år, inden de igen satte kursen mod hjemlandet. Netop det at arbejde sig frem er en anderIMG_4046des måde at rejse på og så gør den, at du får et helt andet forhold til de mennesker, du møder på din vej. Du får alting mere ind under huden.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Hvis du skal være nav, så skal du være dansk statsborger og du skal tale mindst et af de skandinaviske sprog”, siger Regnar Buhl Jørgensen til SønderborgNyt. Han er formand for de 14 navere, der er i Sønderborg. Så har du arbejdet et år og en dag udenfor landet, så kan du blive ægte nav. Hvis ikke, så kan du blive en af navernes venner.

Tidligere kunne håndværkere forholdvist let vandre gennem Europa og sagtens finde småjobs, så de tjente til dagen og vejen. Det er ikke længere så let. Alligevel kan det være et alternativ til mange unge mænd, der rejser ud i verdens brændpunkter.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Som naver rejser du rundt og hjælper med at bygge”, siger en af navernes venner. Det er en stor oplevelse og man kan være ret sikker på at komme hel hjem.

USA og Grønland

Regnar Buhl Jørgensen har arbejdet mere end rigeligt i udlandet til, at han kan smykke sig med titlen nav. Udlandet er Grønland, de nordiske lande og resten af verden.

Regnar Buhl Jørgensen har arbejdet i Grønland gennem 17 år.

Regnar Buhl Jørgensen har arbejdet i Grønland gennem 17 år.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Min tidligere kone og jeg rejste rundt i USA i mobilhome et par år. Derfra tog vi til Grønland, hvor ville være i to år, så vi kunne få hjemrejsen betalt, siger Regnar Buhl Jørgensen. De to år blev for hans vedkommende forlænget en smule.

“Jeg blev deroppe i 17 år”, siger han. I de år arbejdede han med alt muligt. Blandt andet hjalp han med at bygge forretinger op.

“Men det meste af tiden hjalp jeg med at indkvartere danske håndværkere, der kom til Julianehåb”, siger Regnar Buhl Jørgensen. Han var blevet såkaldt ældste dansker i Grønland og havde masser af viden og erfaringer, der kom de nye danskere tilgode.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg har ikke besøgt alle beboede steder i Grønland. Der er 3-4 steder, jeg ikke har været”, siger naveren.

Vendte tilbage som turist

For seks-syv år siden var Regnar Buhl Jørgensen på turistbesøg i Grønland sammen med sin nuværende hustru.

“Det sagde hende ikke rigtigt noget. For eksempel tog jeg hende med ud til kysten for at se de store isbjerge. Mens jeg var ved at falde i svime over det storslåede syn, så klagede hun over, det var koldt”, siger han.

Hygge og fortællinger

Artiklen fortsætter under annoncen

Når naverne samles i deres lille hus ved Bülowskolen, så står den på fællesspisning og masser af snak. Det sker selvfølgelig, der er en af naverne, der fortæller om sin tid på valsen.

“Og så besøger vi andre navere. Der er tyve foreninger ud over vores egen”, siger formanden. Der er også et årligt træf for hele landet, som foreninger skiftes til at være vært for.

Aase Nyegaard indvier Navernes Hule

Aase Nyegaard indvier Navernes Hule

Aase Nyegaard med saks

“Sidste år havde vi besøg af daværende borgmester Aase Nyegaard, der klippede snoren til indvielsen af hulen her. Hun skulle have æren, for uden hende, så havde vi ikke fået det”, siger Regnar Buhl Jørgensen. Han fortæller, at han og en af de andre navere besøgte borgmesterkontoret en tirsdag sidste år, hvor de fortalte, at huset stod tomt.

“Så satte Aase Nyegaard ellers tingene i gang, så vi kunne komme om fredagen og skrive kontrakt og få nøglen”, siger Regnar Buhl Jørgensen.

Julepynt fra børnene i Løven til "navlerne".

Julepynt fra børnene i Løven til “navlerne”.

Tidligere boede naverne i Bjerggården, så i Æblegade og senest i Vandtårnet på Dybbølsiden.

“Ved vandtårnet lavede Børnehuset Løven julepynt til os og de kom til æbleskiver og pølser ved juletid”, siger en af kvinderne, der er med hos naverne. Naverne har planerne om at få børnene på besøg i de nye rammer til påske.

“Børnene ved ikke rigtigt, hvad naver er, så de kalder os navlerne – og det ved de jo, hvad er. Det ord har de før hørt”, siger hun.

Du kan opleve Navernes Hule på lørdag den 15. november, når der skal spilles banko fra kl. 13. De bor i huset på plænen ved Bülowskolen.

Se billeder fra hulen HER

18. april 2024 112, Sønderborg

Kvinde der bedrog ældre er anholdt

18. april 2024 112

Politiet efterlyste en kvinde efter fem anmeldelser om bedrageri i Nordborg, Sønderborg midtby og Aabenraa og bad borgere om hjælp. Torsdag oplyser politiet, at kvinden nu er fundet. Anmeldelserne blev modtaget af politiet mandag den 15. april. Under forløbet er kvinden mødt op på adresser og udgivet sig for at være foruretteredes bank med henblik […]

Læs mere...