“Blod og Jord” – Hør om unge mænd der gik i krig for Nazityskland

8. oktober 2018 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

På biblioteket i Broager kan du torsdag den 11. oktober kl. 16.30 høre Jørn Tranekjær Andresen fortælle om bogen ”Blod og jord” og om baggrunden for den dramatiske grænselandsfortælling fra 2. verdenskrig.

”Blod og jord” er en dokumentariske fortælling om fire unge mænd fra henholdsvis det tyske og det danske mindretal, der under 2. verdenskrig – nogle frivilligt, andre indkaldt – trækker i trøjen og kæmper for Nazi-Tyskland, skriver biblioteket.

De fire forlader hjemmet i det dansk-tyske grænseland og hvirvles ind i krigen, hvor de bliver vidner til ødelæggelser og grusomheder ved fronten, oplever ragnarok i førerbunkeren i Berlin på tidspunktet for Hitlers selvmord, sendes i krigsfangelejr og trækkes gennem efterkrigstidens retslige opgør.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alt sammen beskrevet på baggrund af personlige breve, dagbogsoptegnelser, interviews og erindringer suppleret af historiske detaljer og fakta.

Under besættelsen virker en af bogens hovedpersoner, Hans-Egon Nicolai Petersen, kortvarigt i Broager som præstevikar for den nazificerede tyske menighed, og langt senere i en helt anden fredelig tid bliver han ansat som folkekirkepræst for den tyske menighed i Sønderborg.

Det koster ikke noget at lytte med – og man møder bare op.

 

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...