Børneland er klar med masser af aktiviteter og sjov

4. juli 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Alle aktiviteter i Ringriderfestens Børneland er gratis.

Undtagen cafeen som passes af Sønderborg Gardens Støtteforening samt Lykkehjulet, der samler penge ind til foreningen ”En God Jul til Alle”, der giver julehjælp til børnefamilier i Sønderborg.

I Børneland har vi vores egen møntfod: Guldmønter. skriver Ringriderfesten i en pressemeddelelse.

Dem tjener børnene ved selv aktivt at grave efter guld i guldgraverområdet.

Guldmønterne kan bruges til, at ”betale” de forskellige aktiviteter med.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Prisen” på de forskellige aktiviteter varierer, se opslagene på pladsen for detaljer.

Børneland er helt alkohol- og røgfrit område. Det er børnenes fest.

Det sker i Børneland

Aktiviteterne skifter år efter år følg med i årets program på Facebook for at få opdatering over årets aktiviteter. Af aktiviteter kan nævnes: ponyridning, cykelringridning, militærforhindringsbane, squash, børneringriderfrokost, boldspil, MTB Bane, Ansigtsmaling, ballonklovn, klatrevæg mm.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vore hjælpere er til for jer

Børnelands mange glade hjælpere er til for børn og deres forældre, så børnene kan lege rundt uden de voksnes øjne i nakken. Men hjælperne kan og må ikke påtage sig ansvaret for børnene. Alle børn er velkomne, men kun i selskab med en voksen.

Følg Børneland på Facebook.