Når Allan Breckling søndag aften byder velkommen til publikum og til forfatteren Flemming Jensen, så er der mulighed for at købe nogle af de mange bøger, som Flemming Jensen har skrevet.
“Boghandlerne har faktisk udsolgt, men jeg har ringet rundt til flere af slagsen og det er lykkedes mig at få fingre i adskillige bøger, der selvfølgelig kan købes på søndag”, siger Allan Breckling.
“Jeg er sikker på, at det er sådan, at Flemming Jensen gerne signerer de bøger, som bliver solgt”, siger Allan Breckling.
Hvis du endnu ikke har købt dig en billet til Brecklings Bogcafe, der præsenterer Flemming Jensen på Café Figo på søndag klokken 19, så er det om at snøre løbeskoene og ile hen på cafeen og få købt en eller flere af de resterende billetter.
Der er knap en håndfuld tilbage og de koster 175 kroner stykket.