Bogcafé: Kom stærk ud af din angst

5. maj 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den 4. juni er der igen Bogcafé på Café Figo i Sønderborg – og det er den spændende chefredaktør fra Magasinet Q, der kommer og fortæller om sit eget liv. Når der er tale om en karrierekvinde med succes, så har vi det med at tro, at alting bare kører for hende.download (1)

Artiklen fortsætter under annoncen

Lizl Rand fortæller om sine kampe mod angsten.

Lizl Rand fortæller om sine kampe mod angsten.

Men ligesom når vi ser en ælling glide afsted på vandet, så får vi ikke hele billedet. Også hos Lizl Rand foregik der en masse under overfladen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lizl Rand har kæmpet imod angst og hun har  skrevet bogen: Kom stærk ud af din angst. Det er den, hun tager afsæt i, når hun kommer til Bogcafé i Sønderborg. Hun gør det med en fin blanding af humor og alvor – og arrangør Allan Breckling er ikke i tvivl om, at hun virkeligt kan række en hånd ud til de deltagere, der selv kæmper og hun kan gøre alle andre klogere på det at være ramt af angst.

– Jeg har læst hendes bog og kvinden er hudløst ærlig. Der bliver ikke fejet noget ind under gulvtæppet, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arrangementet på Café Figo koster 199 kroner og begynder klokken 18.30, hvor der bydes på en let anretning og omkring klokken 20 er det Lizl Rand, der afslører, at selvom hun har stor succes, så har hun haft mange indre kampe. De kampe er en del af hendes fortid og de var med til at gøre hende virkeligt stærk.

Tak til DSB

Ideen med at hente Lizl Rand til Sønderborg fik Allan Breckling i toget på vej til København.

– Der sad to kvinder og snakkede om bogen – og den ene læste passager højt for den anden, siger Allan Breckling til Sønderborg Nyt. I toget bestemte han sig for at få fat i nogen og han opdagede, det var en virkelig seriøs en af slagsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Klik på billedet og se Lizl Rands blog.

Klik på billedet og se Lizl Rands blog.

– Den er slet ikke som de amerikanske selvhjælpsbøger, hvor man bare lige skal spise noget bestemt og så motionere otte gange om dagen, siger han. Han glæder sig til at høre hende fortælle og især til debatten efter foredraget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Billetterne sælges efter først til mølle princippet og kan bestilles på 7444 9044.

– Det gælder om at være hurtig, for Lizl Rand appelerer til rigtigt mange, siger Allan Breckling.

 

 

 

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...