Bogcafé: Leif Maibom skriver masser af sjov

11. november 2015 Kultur

Når Brecklings Bogcafé inviterer på forfatter-samtale i Sønderborghus den 6. december kl. 14, så er der dækket op med Sønderjysk Kaffebord i Det Nye Spisested. Artiklen fortsætter under annoncen

jpg” alt=”12193401_1644431419163569_8186118747210093225_n” width=”224″ height=”300″ />

Bogcafeens hovedperson er Leif Maibom og alene navnet får adskillige mennesker til at se revyfiguren Thorleif for sig.

“Men Leif Maibom er altså meget mere end Thorleif”, siger bogcafé-bestyrer Allan Breckling til SønderborgNYT.

Først og fremmest har Leif Maibom skrevet revytekster og det er noget af en præstation at sætte sådan en tekst sammen. Det vil han indvie sønderborgenserne i, når han sætter sig til rette i Sønderborghus.

“Jeg har skrevet flere end 1000 revytekster siden jeg begyndte i 1978, men jeg har også været inde i andre hjørner”, siger Leif Maibom til SønderborgNYT. Sønderborg Sommerevys direktør har også skrevet popsange.

“Jeg har skrevet til Lene Siel og Birthe Kjær”, siger han uden at nævne, hvilke sange, det var. I samme åndedrag fortæller han, at det også er blevet til en enkelt Melodi Grand Prix-sang til Anne Cathrine Herdorf i slutningen af ’80erne.

Teaterstykker

Det er vist ikke ret mange forfattere, der har skrevet en teaterforestilling på bestilling fra selveste Arbejdstilsynet.

Johnna og Leif Maibom Foto: Ole Kæhler

Johnna og Leif Maibom Foto: Ole Kæhler

“Men jeg blev faktisk bedt om at skrive en forestilling om arbejdsmiljø, så det gjorde jeg”, siger Leif Maibom, der uden tvivl har mikset alvor og humor, så guldkornene forstærkede budskaberne.

“Og jeg har skrevet et par juleforestillinger med musik til forlaget Drama. Stykkerne spilles af amatører og skoler”, siger han.

Stor musical

“For nogle år siden skrev jeg en stor julemusical til Herning Messecenter og det var Thomas Pakula, der skrev noderne. Musicalen fik hele fem stjerner af anmelderne og vi var premiereklar i 2008”, siger Leif Maibom, som ønsker sig, at nogen havde timet finanskrisen bare lidt anderledes.

Ugeblads-skribentrevy

“Hver 4. uge skriver jeg en klumme til Familie Journalen og et er sjovt, fordi jeg kan mene, hvad jeg vil. De eneste regler er, jeg ikke må være politisk eller bruge bandeord”, siger Leif Maibom. Tidligere har han også skrevet et par noveller, der har været i ugeblade.

Tre daglige skrivetimer

“I månederne op til Sønderborg Sommerrevy skriver jeg to-tre timer om dagen. Meget af det jeg får skrevet, bliver slet ikke brugt, men sådan er det jo”, siger den flittige skribent.

Leif Maibom glæder sig til at komme hjem til Sønderborg den 6. december, hvor han er gæst i Bogcafeen.

Når vi møder Leif Maibom, så er det tit med en forventning om, han skal være sjov. Det gør Bogcafeens gæster sikkert også.sønderborghus

“Det er rigtigt, at folk venter, der kommer en sjov bemærkning, men jeg bliver heldigvis også taget alvorlig”, siger Sønderborgs morsomme mand.

Når han glæder sig til at komme hjem til Sønderborg, så er forklaringen, han selvfølgelig har travlt og lige for tiden opholder han sig i København.

“Flemming Krøll, Flemming Jensen og jeg er ved at forberede en revy, vi skal rundt i landet med fra midten af januar”, siger Leif Maibom. Måske fortæller han i Brecklings Bogcafé, hvornår I kan opleve trekløveret i Sønderborg Teater, Sommerrevyens base.

Hvis du skal have en eftermiddag i Allan Breckling og Leif Maiboms selskab søndag den 6. december, så kan du bestille din billet på mail: acharling@gmail.com eller ringe på 5114 3906 alle dage efter 12.

“Billetsalget går allerede strygende, så vent nu ikke for længe”, siger Allan Breckling.

Læs mere om Brecklings Bogcafé HER

 

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk