Bogcafé: Mor-som herre stiller op på Mors Dag

13. april 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Skuespiller og forfatter Flemming Jensen er gæst i Brecklings Bogcafé på Café Figo den 10. maj, altså på Mors Dag.

flemmingjensen.com

 

Flemming Jensen vil blandt andet fortælle om romanen Jakob, der handler om en grønlandsk dreng, der bliver sendt til Danmark for at blive dansk. Drengen vender tilbage til Grønland og må bruge resten af livet på igen at blive sig selv.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg kom selv til Grønland som fremmed, så jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvordan det må være for flygtninge og indvandrere at komme til Danmark”, siger Flemming Jensen. Vi skal passe på, vi ikke fremmedgør dem, der kommer hertil.

“Der blev taget rigtigt godt imod mig i Grønland og netop alt det positive gjorde, jeg ville være en del af det hele”, siger Flemming Jensen. Havde grønlænderne holdt afstand og undgået ham, så var han nok blevet vred.

Flemming Jensen kommer lidt ind på historien om klassens tykke dreng, der bliver mobbet. Den foregår lige op til den tyske besættelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Han ender med skrårem og armbind på og hævner sig på alle dem, der mobbede ham”, siger Flemming Jensen. Hvis hans klassekammerater havde være mere venlige, mere imødekommende, så havde nazi-armbindet og lysten til hævn nok ikke været der.

Lille bog på det store lærred

Flemming Jensen har blandt flere bøger også skrevet “En lille bog om glæden ved at blive nattetisser”, hvor han har nedfældet en masse af de mere eller mindre dybe tanker, der opstår, når man lister ud af køjen i nattetimerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu ser det ud til, at bogen skal filmatiseres.

“Om et par dage skal jeg til Nice, hvor et selskab vil lave en film over bogen. Jeg aner ikke, hvordan de vil bære sig ad, så det bliver sjovt at se”, siger Flemming Jensen til SønderborgNyt.

Passer fint sammen

Som forfatter sidder man alene med sin computer og skriver de ord og den handling, som man tænker sig til.

“Der er plads til at lege lidt med ordene og kæle for nogle detaljer”, siger Flemming Jensen. Alligevel synes han ikke, der er den store forskel på at stå på scenen i Sønderborg Sommerrevy og så at sidde og skrive. 10177230_930340077011168_7930479444019443014_n

Artiklen fortsætter under annoncen

“I revyen handler det om effektivitet, fordi du skal holde fast i op til 500 mennesker på én gang og det er en svær sal at spille i”, siger han. Revyen handler om kontanthed og afleveringer.

“Det gør det også i en roman, men der er bare mere plads at folde sig ud på”, siger Flemming Jensen.

Snyd ikke dig selv for at opleve ham på Brecklings Bogcafé på Mors Dag klokken 19. Prisen er 175 kroner og billetterne sælges fra Café Figo.

Fra klokken 17.30 byder Café Figo på Stegt Flæsk og Persillesovs – og vil du lade op til foredraget med den ret, så koster det i alt 259 kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...