Borgen Shopping om tragisk faldulykke

17. november 2018 112 Skrevet af: Michael Kjær

Centermanager Flemming Enghave fra Borgen Shopping skriver følgende på Facebook lørdag aften:

I eftermiddag lidt inden klokken 16:00 er der sket en alvorlig ulykke i centret.

En dreng på 4 år er ved et uheld kommet op på håndlisten på rulletrappen ud for Apoteket, og kører på toppen af håndlisten ca. 1 meter op før han får overbalance og falder ud over kanten og derefter 2 etager ned på gulvet i P-2 niveau. Det er endnu ikke muligt at forklare nærmere hvordan dette kunne ske, og vi vil naturligvis bruge de næste dage til at studere hændelsen nærmere. Politiet har ca. kl. 18.00 afsluttet deres undersøgelser, og konkluderet at der er tale om en ulykke.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter at have modtaget 1. hjælp på stedet, blev drengen med helikopter ført til Odense Universitets Hospital, og meldingen her til aften er desværre at hans tilstand er kritisk.

Jeg kan ikke på nogen beskrive hvor forfærdeligt det må være for drengen og drengens familie, og jeg sender de varmeste tanker til alle i drengens familie.

Jeg sender derudover en stor tak til dels personalet i de nærtliggende butikker samt vores eget center-personale og vagter, for hurtigt og professionelt at have ydet assistance ved ulykken, og i forbindelse med den efterfølgende opklaring at have bistået politiet med efterforskningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flemming Enghave
Centermanager

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...