Borgerforeningen kan endelig invitere til loppemarked

31. august 2020 Sønderborg Skrevet af: Redaktion

Kulturhuset – Skyttehuset på Kær halvø er fyldt til bristepunktet med lopper til Borgerforeningens store efterårs-loppemarked. Det foregår lørdag den 5. september kl. 10.00-16.00 og søndag den 6. september kl. 10.00 – 15.00.

Efter aflysningen af loppemarkedet i foråret på grund af Corona-restriktioner er Skyttehuset igen fyldt med et væld af lopper. Loftet er fyldt til bristepunktet, og i festsalen er der radio/tv-forretning og malerier, der bare står og venter på den rette køber og måske samler. I laden er der også denne gang mange møbler.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er også køkkengrej i lange baner, bøger, legetøj og lamper. Så kom og gør en god handel”, siger Svend Aage Andersen i en pressemeddelelse

Grillen er tændt, så der kan købes ringriderpølser med brød, øl eller vand, og for dem der er til kaffe og lagkage, kan loppemarkedshjælperne i Borgerforeningen også klare det.

Der er dækket op under sejldugen på flisebelægningen foran Kulturhuset – Skyttehuset ud mod vejen.

“Så læg weekendturen ud på Kær halvø og bliv en oplevelse rigere, og for at du ikke skal gå alt for langt, vil der på en mark bag ved Skyttehuset igen være mulighed for at parkere bilen”, siger Svend Aage Andersen, som er med i Borgerforeningens aktivitetskomité.   , der understreger, at loppemarkedet afvikles efter gældende Corona-regler.

Artiklen fortsætter under annoncen

Overskuddet fra loppemarkedet går til Borgerforeningens mange forskellige kulturelle aktiviteter i Kulturhuset – Skyttehuset.

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...