På frivilligområdet har Sundhedsudvalget fået en splinterny frivilligpolitik, der er lavet i samarbejde med frivillige.
“Vi har ikke bedt forvaltningen sætte en plan på papir og så bedt de frivillige komme med høringssvar. Men de
frivillige har været med fra start”, siger Helge Larsen på onsdagens byrådsmøde, hvor han talte for, at udskyde et borgermøde om aktivt medborgerskab fra januar til september.
“På den måde får de øvrige udvalg mulighed for at inddrage borgerne i processen indefor deres ansvarsområder”, siger sundhedsudvalgsformand Helge Larsen.
Viceborgmester Aase Nyegaard fra Fælleslisten støtter tanken.
“Det er nemlig ikke nok, vi er 31 her i Byrådet, der er enige. Selvfølgelig skal borgerne inddrages i formuleringen af Aktivt Medborgerskab”, siger hun.
“Der er dem, der tror, at Aktivt Medborgerskab handler om, at borgerne skal udføre et stykke arbejde for kommunen og får vi ikke sikret os, at alle ved, hvad Aktivt Medborgerskab er, så er den politik ikke det papir værd, som den skrives på”, siger socialdemokraten Helge Larsen.
I Landdistriksudvalget kender både borgere og udvalgsformand Anders Brandt til Aktivt Medborgerskab.
“Det har været praktiseret i landdistrikterne siden kommunesammenlægningen”, siger Anders Brandt fra Enhedslisten.