Borgmester Erik Lauritzen er med i Paris når Tour de France-ruten afsløres

1. oktober 2021 Tour de France Skrevet af: Ole Kæhler

Borgmester Erik Lauritzen og borgmestrene fra de fire andre danske mål- og startbyer, erhvervsminister Simon Kollerup og Kronprinsen vil alle være med, når løbsdirektør Christian Prudhomme den 14. oktober løfter sløret for næste års Tour de France-rute i Palais de Congrès i Paris. Præsentationen indledes med et særligt fokus på Danmark og den danske cykelglæde og cykelkultur.

Det sker, når Kronprinsen holder tale og parterne bag den danske Tourstart viser en ny film om den danske cykelkultur og tourbegejstring. Og så starter præsentationen af den samlede rute selvfølgelig med udgangspunkt i de tre danske etaper, som indleder næste års Tour de France, skriver Grand Départ Copenhagen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dansk Industri afholder samme dag et erhvervsfremstød for danske virksomheder og indbudte gæster i Danmarkshuset på Champs-Élysées som et led i, at det officielle Danmark er i Paris i forbindelse med rutepræsentationen af Tour de France.

Her vil der være fokus på sundhed, cykling og bæredygtighed, hvor de medvirkende virksomheder vil præsentere deres løsninger og produkter for stakeholders og indbudte gæster, som Kronprinsen, erhvervsministeren, borgmestre og sponsorer.

18. april 2024 Sundeved, Erhverv

Danish Crown vokser igen i Blans

18. april 2024 Sundeved

Danish Crowns slagteri i Blans skal øge produktionen. Det betyder, at fødevarevirksomheden sætter turbo på at ansætte op mod 100 nye medarbejdere. Samtidig er det planen at investere yderligere 100 mio. kroner i slagteriet. På griseslagteriet i Blans kan de over 1.000 medarbejdere se frem til at få omkring 100 nye kollegaer og investeringer på […]

Læs mere...