Borgmesteren: Det skal være en god oplevelse at få statsborgerskab

3. september 2018 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Borgmester Erik Lauritzen har læst de mange kommentarer til artiklen om, han ikke vil rette sig efter den lov, der – hvis den finder flertal på Christiansborg – siger, at hvis ansøgere om statsborgerskab ikke vil give hånd ved selve cermonien, hvor det tildeles, så skal de ikke have det.

“Mit mål med mine udtalelser til DR er sådan set at få gang i en debat og gøre opmærksom på nogle tåbeligheder”, siger borgmester Erik Lauritzen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flere af SønderborgNYTs læsere, der kommenterer på Facebook, opfordrer borgmesteren til at gå af, hvis han ikke agter at følge loven.

Borgmesteren vedgår, han ikke lige havde tænkt over, at det kan have en konsekvens at se bort fra loven.

“Men det bliver nu ikke mig, der kommer til at indberette nogen, der ikke giver hånd ved cermonien”, siger Erik Lauritzen.

“Så vil Folketinget noget med den lov, så må Integrationsministeriet sende nogle folk ud, der kan føre kontrol og så må jeg måske tage konsekvensen til den tid”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmesteren håber, at folketingspolitikerne i stedet vil gøre det til at god oplevelse for de mennesker, der møder op til en cermoni for at få deres statsborgerskab.

 

 

7. juni 2026 DET SKER, Broager, Kultur

Gå på litterær lydvandring i Maren Ingensteds fodspor på Broagerland

7. juni 2026 DET SKER

Biblioteket Sønderborg og Bente Løwe Christiansen inviterer på litterær lydvandring, hvor man kan opleve ‘Maren Ingensted’ på gåtur med forfatteren. Det sker torsdag den 11. juni med start fra Frydenlund i Broager. Denne dramatiske lydvandring tager udgangspunkt i sagnet om en røverbande på Broagerland. Lytteren tages med tilbage i tiden af en historiefortæller, der sidder […]

Læs mere...