Borgmesteren er stolt af de mange frivillige og ProjectZero

5. januar 2016 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Borgmester Erik Lauritizen holdt den første af talerne ved kommunens Nytårskur i Alsion.

“Det er ikke længe siden, jeg var til COP 21 i Paris, hvor jeg igen og igen hørte navnene ProjectZero og Sønderborg blive nævnt. Det fortæller mig, at hvis der er nogen i Sønderborg kommune, der gør det rigtigt godt, så er det ProjectZeros Peter Rathje og hans stab”, siger Erik Lauritzen.

Borgmester Erik Lauritzen roser ProjectZero og de mange frivillige i kommunen.

Borgmester Erik Lauritzen roser ProjectZero og de mange frivillige i kommunen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og det samme gør de mange frivillige og deres indsats kommer ikke mindst flygtningene tilgode”, siger han.

Vi er allesammen kommet gennem julen og hen over Nytåret.

“Jeg har håber, at alle har nydt julen og freden. Sådan er det jo ikke alle steder. Vi har krig, mennesker på flugt, økonomiske udfordringer og ikke mindst klimaudfordringer”, siger borgmesteren.

Når der er udfordringer, så er der mennesker, der skal tage beslutninger om, hvad der skal ske. Det er toppen af erhvervslivet, verdensledere og også mindre virksomhedsejere og byråd.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og jeg vil gerne takke byrådet for året, der gik og jeg ser frem til samarbejdet i 2016”, siger Erik Lauritzen. Han takker også Beredskabet, der fik vist sit værd gennem indsatsen ved oversvømmelserne i Vollerup og på Sydals.