Borgmesteren har forståelse for at Statsministerens nytårstale blev anderledes

2. januar 2024 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

I går, mandag, holdt statsminister Mette Frederiksen nytårstale, hvor hun især talte om det kommende regentskifte.

Statsminister Mette Frederiksen havde oprindeligt tænkt sig at tale om ældre og sundhed i sin nytårstale, men den plan blev ændret af udmeldingen i Dronningens nytårstale, hvor Dronningen sagde, at hun abdicerer den 14. januar.

“Jeg havde tænkt mig at tale om en ældrereform med mere selvbestemmelse og om vores sundhedsvæsen. Men det kommer til at vente”, sagde Mette Frederiksen i sin tale.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og det er jo forståeligt, at politik må vige indtil regentskiftet har fundet sted og jeg er selvfølgelig spændt på at høre om den kommende reform”, siger borgmester Erik Lauritzen til SønderborgNYT.

“Jeg synes, statsministeren kom fint omkring Dronningens udmelding om, at hun abdicerer”, siger borgmesteren.

Statsministeren fik også talt om blandt andet krigen i Mellemøsten,

“Og her fik hun tydeligt sagt, at både palæstinensere og israelere skal arbejde for fred”.

 

29. april 2024 112, Sønderborg

Masser af røg fra toilettet

29. april 2024 112

Mandag middag blev der ringet efter Station Sønderborgs brandmænd, fordi der kom røg fra det offentlige toilet ved Jernbanestien bag Sønderborghus. “En vi kender havde fyldt sprit og noget andet brandbart i en dåse og proppet servietter i, inden han satte ild til. Det skulle gi’ en masse røg”, sagde nogle unge mennesker på stedet […]

Læs mere...