Borgmesteren ønsker hurtig klimahandling fra Folketinget

9. oktober 2018 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Regeringen præsenterede tirsdag formiddag klima- og luftudspillet ’Sammen om en grønnere fremtid”, der primært indeholder konkrete initiativer for transportområdet. Borgmester Erik Lauritzen efterlyser handling og fokus på lokal forankring i regeringens udspil.

”Der er brug for at folketingets partier arbejder sammen og hurtigt for at skabe et ambitiøst forlig, som sætter rammerne for konkretisering og handlekraft, for vi må ikke lade nye kommissioner og eventuel ny teknologi blive en sovepude for den nødvendige, grønne omstilling”, siger borgmester Erik Lauritzen i en kommentar til regeringens klima- og luftudspil.

Artiklen fortsætter under annoncen

Erik Lauritzen roser regeringen for at sætte fokus på transportområdet, så der kommer flere el-, hybrid- og brintbiler på gaden, idet særligt transportområdet er en af de helt store klima-udfordringer; men borgmesteren er dog ikke jublende glad for hele regerings udspil, da hele den lokale dimension og forankring mangler:

”Netop Sønderborg-området er et eksempel på, at den grønne omstilling starter lokalt og at en samlet, handlingsorienteret indsats fra et enigt byråd, virksomheder, uddannelsessteder og borgere skaber resultater og klimaeffekter lokalt”, siger Erik Lauritzen, som samtidig peger på, at Sønderborgs erfaringer allerede inspirerer andre byer til at tage ansvar for klima-omstillingen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Regeringen taler om at vi skal gøre noget. I Sønderborg handler vi og har med ProjectZero-samarbejdet skabt konkrete resultater i mere end 10 år. Hvis regeringen og folketinget mangler inspiration, så er de altid velkomne til at besøge Sønderborg og se, hvordan den lokale grønne klima-omstilling er i fuld gang. Vi er klar til at scalere indsatsen og initiativerne i Sønderborg op og vi glæder os til at folketinget leverer de rammer der skal til”, siger borgmesteren.

Onsdag deltager borgmesteren og 35 andre Sønderborg-aktører fra bla. boligforeninger, uddannelsessteder og virksomheder i ProjectZeros Roadmap2025-proces, hvor der skal lægges sidste hånd på køreplanen for 2025.

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...