‘Breaking News’ – Karsten Schøn blev fejret i Sønderborg Sommer Revy

27. juni 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag aften blev Sidste Nyt fra Latterfronten set af Seadane Travel-gæster og det skyldes, at revyens hovedsponsor, Karsten Schøn, der ejer Seadane Travel, havde købt hele forestillingen i anledning af, at han fredag runder de 50 år.

Sidste Nyt fra Latterfronten rummer Breaking News, som følger nyhedsstrømmen og derfor skiftes ud dagligt – og selvfølgelig blev Karsten Schøns fødselsdag til en nyhed, som Lone Rødbroe læste op:

“Sønderborgs sejlende hersker, Karsten Schøn, fylder fredag 50 år.

Artiklen fortsætter under annoncen

I den anledning har samtlige skibe fra Royal Caribien valgt at kaste anker ud for Sønderborg Slot, hvor de lader deres signalhorn spille ‘An der Karsten Schønen Blauen Donau’.

Byens borgere er allesammen inviteret til en kæmpe reception, hvor der serveres landgangsbrød.

Karsten Schøn har jo siddet i Byrådet for Venstre, så han forventer, at de tidligere prominente Venstreministre dukker op til receptionen, for – som han siger – de har jo intet at lave nu, hvor det er Mette Frederiksen, der er ved roret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Karsten Schøn vil også gerne byde på lidt underholdning, men han yndlingskunstner Helmuth Lotto – undskyld – han hedder selvfølgelig ikke Lotto – men faktisk Lotti.

Ja, man kan jo ikke vinde hver gang”.

Efter revyholdet havde fået et stående bifald for aftenens forestilling, blev Karsten Schøn kaldt på scenen, hvor revyholdet gav ham et glas champagne og en buket flasker.

29. marts 2024 Sport, Sønderborg

To Sønderborg-spillere udtaget til det danske futsal-landshold

29. marts 2024 Sport

Mathias ’Matte’ Andersen og Oskar ’O’ Erichs er blevet udtaget til det danske futsallandshold. Sønderborg har på det seneste været stærkt spillende, og her har Mathias Andersen og Oskar Erichs budt rigtig godt ind. Vores anfører, Mathias Andersen, har over hele sæsonen vist højt niveau og i seneste kamp mod Viborg lavede han fire mål. […]

Læs mere...