Allan Breckling: Menneske-klovn, bogorm og nattevagt

23. februar 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

IMG_0527

Skuespiller Allan Breckling er en travl mand med flere jern i ilden.

Allan Breckling er utroligt glad for, at hans Bogcafé er en lokal succes, der er bemærket i Kulturstyrelsen og hos Uwe Wolffs Fond.

Allan Breckling er utroligt glad for, at hans Bogcafé er en lokal succes, der er bemærket i Kulturstyrelsen og hos Uwe Wolffs Fond.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det seneste nye er, at han afløser som nattevagt på Skrænten i Sønderborg.

“Det er helt rart at lave vidt forskellige ting og det er muligt, når jeg har flere uddannelser og masser af erfaring”, siger Allan Breckling til SønderborgNyt. Sidste år lagde han fra land med Brecklings Bogcafé på Café Figo på Rådhustovet.

“Jeg har stået i lære som boghandler og har altid været fascineret af at læse. Jeg vil gerne have, flere falder for bøgernes verden, fordi det gør ens verden større, giver et mere nuanceret syn på alt”, siger han. Og hans bogcafeer spænder vidt. Lige fra bogen Knacker til de store tanker fra Kierkegaard, når de er vendt og drejet påny af filosoffen Peter Tudvad eller bogen om de stille eksistensers kamp for det danske fra 1864 til 1920. Linda Lassens: Men sko må jeg da ha’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Menneskeklovnen Charling

IMG_0517

Klik på billedet og se Charlings egen hjemmeside.

IMG_0507

Artiklen fortsætter under annoncen

Gennem flere år har Allan Breckling underholdt børn, når han kom anstigende i sit klovnekostume i børnehaver, SFO’er, på sygehusets børneafdeling eller til fødselsdage.

“Det er da dejligt, jeg kan bruge mine erfaringer fra min skuespillertid på at underholde. På at gøre børn glade”, siger Allan Breckling. På det seneste er det ikke alene børne-arrangementer, der skrives i kalenderen.

“Søndag var jeg ude til en 80 års fødselsdag, så der er fornyelse også på det område. Jubilæer, sølvbryllupper og sådan kommer jeg også ud til”, siger Allan Breckling. Inden han optræder for voksne, så skal han samle lidt indsigt sammen, som han kan bygge sin lille forestilling på.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Du kan sammenligne det lidt med de ting, som en festsang-skriver skal vide, inden der strikkes en personlig sang sammen. Jeg skal stort set have de samme ting at vide, så min optræden bliver vedkommende for hovedpersonen”, siger Charling eller rettereAllan Breckling.

Når han ikke er i gang med nogle af disse ting, så bruger han tid sammen med Brian O’Driscoll og hans elever på Sønderborg Produktions Højskole.

“Vi er i gang med at lave en række tv-udsendelser, der kaldes Rundt om Sønderjyden.Det er interviews med mere og mindre kendte, der på en eller anden måde sætter spor i det sønderjyske”, siger Allan Breckling.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

25. april 2024 Nordborg, Samfund

Parkeringsproblemerne i Nordborg er løst

25. april 2024 Nordborg

Der har været uenighed om, hvor der kan parkeres eller ikke kan parkeres i Østerlundkvarteret i Nordborg. Men det er slut, for politikerne i Teknik, By og Boligudvalget lukker sagen nu. De er nemlig enige om, at arealerne langs villavejene i Østerlundkvarteret i Nordborg kan fungere som parkeringsarealer. Det sker efter en anbefaling fra forvaltningen […]

Læs mere...