Brecklings Bogcafé: Lizl Rand sætter fokus på angst

14. marts 2016 Sønderborg Skrevet af: Ole Kæhler

1907604_823567977671992_2637557928606597937_n

For nogle mennesker er det muligt at slippe fri af angst uden et liv på medicin. Det fortæller Lizl Rand, forfatter til bogen: “Kom stærk ud af din angst” om på Brecklings Bogcafé på Hotel Comwell søndag den 17. april.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Kan en succesfuld karrierekvinde have angst”, spørger Lizl Rand, der har fået spørgsmålet flere gange. Det hurtige svar er et spørgsmål om, om det gør ondt at få en kniv i låret, når man har swimmingpool.

Lizl Rand er kommet langt med sig selv, siden angsten begyndte – og hun kan sagtens se, hvordan det hele hænger sammen.

“Lige siden jeg var lille, så har jeg lært, at jeg ikke er noget i mig selv, men alene i kraft af det, som jeg gør”, siger hun. Det tog hende ikke lang tid at regne ud, hvordan opskriften på det perfekte liv skulle være.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg skulle være dygtig på jobbet, finde en flot mand, få et vidunderligt barn, et hus, en græsplæne og huske at bruge tandtråd”, siger Lizl Rand – og det gjorde hun så.

Og alligevel blev hun ramt af angst.

Ganske som hver femte dansker gør på et eller andet tidspunkt i sit liv.

Lykkelige singler

Ved Lizl Rands tidligere besøg var der hurtigt udsolgt - og derfor kommer hun endnu en gang.

Ved Lizl Rands tidligere besøg var der hurtigt udsolgt – og derfor kommer hun endnu en gang.

Artiklen fortsætter under annoncen

For mange angstramte gælder det om at finde dækhistorier, som forklarer den måde, som de indretter livet på.

Mange lever alene.

“De fortæller, de har valgt at være singler, fordi det med at bo med en kæreste bare slet ikke kan fungere. Kærester er jo ikke til at have i sit hjem”, siger hun. Men måske har nogle af alle de lykkelige singler en lille angst.

“Måske er de bange for at blive afvist”, siger Lizl Rand.

“Når jeg tænker på dengang, hvor jeg altid havde antennerne ude for at være klar til at hjælpe andre og jeg hele tiden tilsidesatte mig selv, så kan jeg se, jeg ikke var god ved mig”, siger den succesrige kvinde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Køb dig en hund

Derfor mener hun, at vi skal være vores egen bedste ven, der sørger for, at vi kommer en tur ud og gå i det grønne hver eneste dag, at vi spiser fornuftigt og får rigeligt med søvn.

“Køb en hund, så kommer du hjem i ordentlig tid og i får gået ture. Og så er en hund vidunderlig, fordi den er ligeglad med, om man nåede alt på jobbet eller ej”, siger Lizl Rand.

Lizl Rand er ude af sine angstanfald, men hun mener, at angsten altid vil være en del af hendes liv. Og derfor er hun rigtig omhyggelig med at passe godt på sig selv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lizl Rand

Hendes angst har hun fortalt om i sin bog og hun rejser rundt og fortæller om lidelsen.

“Det kan hjælpe andre, at jeg kommer og fortæller, at jeg kender angsten, at jeg ved, hvor svært det kan være at hente en liter skummetmælk især i myldretiden”, siger hun.

Og foredraget er krydret med små praktiske tricks, der kan bremse angstanfald og de er også beskrevet i bogen.

Har du angst – eller har en af dine nære det, så se at få fat i Lizl Rands bog og bliv klogere på lidelsen.

“Når man får indsigt, kommer forståelsen og til sidst erkendelsen. Erkendelsen gør, at man begynder at handle på tingene”, siger Lizl Rand og tilføjer det vigtigste af alt:

“Der er veje ud af angsten”.

Gang i billetsalget12814498_1681797652093612_1716747198180229398_n

“Det er ret overraskende, der allerede er en hel del, der har købt billet”, siger Allan Breckling til SønderborgNYT.

Det koster 175 kroner at være med og det er inklusiv en let anretning, der serveres kl. 14.

Hvis ikke man ønsker at spise med, så koster det 125 kroner at lytte med fra kl. 15.

Billetbestilling kan ske på mail: [email protected]

Du skal skrive dit navn og antal billetter med eller uden spisning, så kontakter Allan Breckling dig.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...