Brecklings Bogcafé sælger gavekort til oplevelsen med Flemming Jensen og Leif Maibom

30. november 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Til marts er det igen Flemming Jensen, der er gæst i Brecklings Bogcafé – og allerede nu kan du bestille en plads til dig selv og dem, som du vil følges med.

“Og så er det også muligt at at få billetten som gavekort, så der kan gives en morsom og interessant oplevelse i julegave”, siger Allan Breckling til SønderborgNYT.

Den seneste bog, som Flemming Jensen har skrevet, er ‘Vorherre er en rutebil’.

“Det er en bog med flere historier i og den har mange lag, Faktisk noget af det allerbedste, som Flemming Jensen har skrevet”, siger Allan Breckling.

Artiklen fortsætter under annoncen

I bogen er der en politiker, der har mere end bare gode chancer for at blive stemt direkte ind i statsministerstolen. Men så kvajer han sig og ryger ud i kulden. Partiet finder så en udlandsdansker, der gerne vil stille op. Oven i købet en milliardær.

“Men ham kan de ikke bruge, fordi han snakker med folk og giver dem ret i mange ting og tager dem alvorlig”, siger Allan Breckling.

Og i ‘Vorherre er en rutebil’ stiller Frelsens Hær op til Melodi Grandprix – og vinder.

Leif Maibom er med

Artiklen fortsætter under annoncen

På bogcafeen på Hotel Sønderborg Strand er det Leif Maibom, der skal stille spørgsmål til Flemming Jensen.

“Jeg synes, det kan blive spændende at se Leif Maibom i en rolle, hvor han skal spørge Flemming Jensen om alle de tanker, der ligger i og bag bogen”, siger Allan Breckling.

Hvis du vil nyde en lækker anretning inden bogcafeen søndag den 10 marts, så skal du komme klokken 14 – og springer du maden over, så skal du være fremme klokken 15.

Prisen for at deltage er 229 kroner med anretning og 150 kroner uden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan bestille plads – og gavekort – ved at sende en mail til [email protected] eller ringe på 5240 6616.

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...