Broager Sparekasse er hovedsponsor for pige- og drengekoret

3. april 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I Sønderjysk Pigekor og Drengekor synger flere end 150 børn og unge. En ny hovedsponsor-aftale betyder, at der er mere luft til sjove øve-weekender og særlige koncertoplevelser.

Siden den 1. januar 2017 har Broager Sparekasse været hovedsponsor Sønderjysk Pigekor og Drengekor. Sparekassen er dermed med til at give koret økonomisk opbakning de næste par år frem.

Lederen af koret, Mette Rasmussen, er glad for god opbakning fra lokalområdet:

“Generelt er der god opbakning til koret fra vores område fra virksomheder der donerer penge og også fra folk, som kommer og lytter til vores koncerter”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“At Broager Sparekasse vælger at være vores hovedsponsor de næste to år betyder jo, at der kommer lidt ro på, og at vi ikke hele tiden skal være ude med riven efter en masse små sponsorater”, siger Mette Rasmussen.

Med flere end 50 koncerter i året, er der nok at se til for korene. Koncertopgaverne er meget forskelligartede, og korene optræder med almindelige koncerter og ved gudstjenester, folkefester, på plejehjem og ikke mindst ved større koncerter sammen med Sønderjyllands Symfoniorkester og andre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ikke kun sport

Med mange sponsorater til sport, kan man få indtryk af, at Broager Sparekasse primært støtter denne del. Men med sponsorater til bl.a. Broager Egnskor og Sønderjysk Pigekor og Drengekor, gives der også støtte til andre aktiviteter.

“Vi forsøger at sprede vores sponsor- og støttekroner til så mange forskellige aktiviteter som muligt. Vi giver mange sponsorater inden for sport, kultur og fritid, og det er både til børn, unge og ældre. Vi er glade for, at vi med hovedsponsoratet til Sønderjysk Pigekor og Drengekor, er med til at bakke op om et stort setup i vores område, som efterhånden også er meget anderkendt”, siger Morten Vestergaard, underdirektør i Broager Sparekasse.

Artiklen fortsætter under annoncen

En del af hovedsponsoratet går til sommerafslutning i juni og en korweekend, som finder sted i september. Her bliver der mulighed for sjove aktiviteter for kormedlemmer og frivillige hjælpere.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...