Broager Sparekasse tilbyder gratis omlægning af Totalkreditlån

Arkivfoto

Arkivfoto

8. marts 2016 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Broager Sparekasse følger nu trop, og tilbyder deres kunder gratis lånomlægning, hvis de har lån hos Totalkredit.

Det sker efter at Sydbank tidligere mandag meldte ud, at nu tilbyder de gratis lånomlægning til Totalkreditkunder.

“Ja, det vil vi også gøre”, bekræfter underdirektør i Broager Sparekasse, Morten Vestergaard overfor TV SYD. Det er dog ikke alle kunder, der nødvendigvis har gavn af en lånomlægning, tilføjer han, men forsikrer, at kunder der ønsker det, kan omlægge deres lån gratis.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi kan dog ikke kompensere folk for kurstab i forbindelse med en omlægning, men vi tilbyder rådgivning og gratis lånomlægning til Totalkreditkunder”, siger Morten Vestergaard mandag til TV SYD.