Broagerlands Kunstforening har forårsudstilling på Cathrinesminde Teglværk fra den 2. april til 30. april fra kl. 10.00 til kl. 16.00 – mandage dog lukket undtaget 2. påskedag, skriver kunstforeningen i en pressemeddelelse.
Det er en tradition der startede tilbage i 2000, så det er 18. gang foreningen åbner en udstilling.
Udstillingen har altid været grænseoverskridende, så også denne gang er der kunstnere fra Danmark og Tyskland.
Det danske hold
Gunhild Bloch, Sønderborg. Hendes billeder er farverige – mystiske og har naturens elementer som islæt. Hun er inspireret af eventyret, rejser og den verden, der ligger bag det synlige – som bliver og forvandler livet.
Hun har været på arbejds- og studierejser til bl.a. Polen, Grækenland, Indien og Italien.
Gunhild Bloch var med til at starte Sønderjyllands Kunstakademi, hvor hun også underviste en del år.
Mette Mailund Strong, Silkeborg. Hendes billeder bygges op af flader. Langsomt, gennem de mange lag farve, mønstre og ornamenter, opstår der en dybde og klang af samhørighed. Maleriet bliver som er partitur til et musikstykke. Hver eneste lille farve, ornament eller flade i maleriet er som enkelte toner i dette partitur og underlagt helheden. Hun har været på mange studierejser bl.a. til Kreta, Wien, Paris, og Tallinn.
Det tyske hold
Helga Coning, Mering. Hun støber sine arbejder i bronze. Hun er oprindelig uddannet teknisk tegner og har senere været elev hos bl.a. professor Max Hüttisch Thomas Link og Willi Siber. Siden 2005 har hun arbejdet med egne bronzearbejder. Fra 2009 – 2013 i bronzestøberi ved billedhuggersymposium i Csongrád i Ungarn.’Hun har bl.a. udstillet Sankt Andreasberg, Nationalpark Harz – Nord-Art, Büdelsdorf – Galeria de Arta Helios i Rumænien.
Gundula Sommerer, Flensborg. Hun er oprindelig uddannet som kunstlærer. Fra 1975 til 1977 har hun studeret keramik/plastic i Bremen på ”Hochschule f. Gestaltung” Derefter blev hun selvstændig som keramiker i Visselhövede.
Har fra 1983 til 1984 været på studierejse til Mexico og USA. I perioden 1999 til 2004 boede og arbejde hun i Frankrig. Siden 2015 bor og arbejder hun Flensborg, hvor hun sammen med sin mand har opbygget Kunst- og Kulturhallen ”TONART – FLENSBURG”
Der er fernisering søndag den 2. april kl. 14.00 på Cathrinesminde Teglværk, hvor Hans Jessen, formand for Sydslesvigs Danske Kunstforening åbner udstillingen.
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 95)
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 96)