Broagers pigespejdere laver sjove og spændende hjemmeopgaver

8. april 2020 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Hvad gør spejderne i en tid hvor de ikke kan mødes og være sammen?

De laver selvfølgelig Hjemmespejd.

I denne tid hvor vi ikke kan mødes til vores ugentlige spejdermøder, tilbyder Broager Pigespejder, Det Danske Spejderkorps, deres spejdere at lave spejderaktiviteter derhjemme.

Hjemmespejd er spejderopgaver som spejderne kan løse derhjemme. Ved at løse 10 opgaver gør spejderne sig fortjent til et mærke til uniformen og dem får de, når det igen bliver muligt at mødes.

Spejderlederne har løbende, siden den 18. marts, lagt nye opgaver ud på gruppens facebookside samt på gruppens hjemmeside. Det er i alt blevet til 21 forskellige små opgaver. Opgaverne har været en blanding af spejderrelaterede opgave og hyggeopgaver. Der har været alt lige fra knob, dolk, morse, førstehjælp, så karse, bage vafler, klippe gækkebrev, løse koder, finde dyr i naturen, tilbringe 24 timer i nattøj og gøre gode gerninger. Spejderne har så svaret på opgaverne ved at lægge svaret/billeder op i Broager Pigespejders facebookgruppe eller sende svaret pr. mail til lederne, skriver Broager Pigespejder til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Spejderne har taget opgaverne til sig og de første spejdere har allerede gjort sig fortjent til deres mærke til uniformen.

Vi synes at spejderne stadigvæk gerne må mærke at de er spejdere, selvom de ikke kan mødes fysisk i disse dage. Derudover håber vi at opgaverne kan være med til at skabe nogle oplevelser for spejdere samt noget afveksling fra deres hverdag i denne Corana-tid.

Hjemmespejd-konceptet er oprindeligt startet af andre spejdergrupper, og vi synes at det lød som en super god måde hvorpå spejderne stadigvæk kunne være spejdere selv om vi ikke kan mødes.

Artiklen fortsætter under annoncen

Broager Pigespejder er en ren pigespejdergruppe i Det Danske Spejderkorps, der har spejdere i alderen fra 6år og opefter.

Se pigespejdernes hjemmeside og læs om hjemmeopgaverne – som andre børn også kan hygge sig med –  HER på LINKET

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid! 

Artiklen fortsætter under annoncen

 

24. april 2024 Augustenborg, Frivillige

Linak hjælper de frivillige i Augustenborg-Bro Brandværn med at holde formen

24. april 2024 Augustenborg

LINAK har doneret 7.800 kroner til Augustenborg-Bro Brandværns indkøb af træningsudstyr. ”Stationens frivillige brandmænd er meget glade for donationen til det nye træningsudstyr. De frivillige brandmænd er alle forpligtet til at holde sig i god fysisk form for at bestå de årlige fysiske tests, så støtten til træningsudstyr er vigtig for at skabe optimale træningsforhold, […]

Læs mere...