Både fredag og lørdag aften var Amin Jensen og Bruno Clausen på scenen på Lysabild Kro, hvor Bruno Clausen sang sange af John Mogensen, der iøvrigt ville have fyldt 90 i år.
Amin Jensen lavede en blanding af opera og comedy – et modigt sats, som giv forbavsende godt.
Uheldigvis var der knas både med og i en af mikrofonerne – og Amin Jensen skyndte sig at annoncere, det var Bruno Clausen, der stod for både lys og lyd.
“Lidt sjovt at tænke på, at Bruno Clausen havde planer om at løsrive Als fra resten af Danmark – og nu er det resten af Danmark, der vil løsrives fra Als”, sagde Amin Jensen.
Amin Jensen fik fortalt, at når han er ude og underholde, så skal han være lynhurtig i replikken.
“Vi lærer altid, vi skal tænke, før vi taler. Men når man underholder, så skal ordene ud straks når de tænkes. Og der var engang, hvor jeg lavede noget med blandt andre Grethe Sønck, der jo var kendt for altid at kravle rundt på gulvet i Gæt og Grimasser”, sagde Amin Jensen og fortsatte:
“Jeg spurgte hende, om hun skulle ned på alle fire igen og hun svarede straks, at det kom an på, hvad jeg viser hende”.
Tenorerne
I gamle dage var det kastratsangere, der var tenorer i operaen.
“Der var familier, der ganske enkelt fik kastreret en af deres sønner i håbet om, han stemme aldrig gik i overgang og at han fik en flot tenor-karriere. Det lykkedes sjældent og det viste sig også, at mænd, der ikke er katreret kan synge høje toner”, sagde Amin Jensen.
Kastratsangerne stod pludselig uden job og rendte forvirrede rundt. Se bare Jim Lyngvild, Gustav og Birthe Røn Hornbech”.
Til stor glæde for publikum havde Amin Jensen også mundharmonika med til Lysabild – og viste, hvordan de fleste spiller på sådan et instrument. Han viste også, hvordan det gøre med næsen – og uden hænder.
