Butikstyve på spil hos guldsmed

10. juli 2019 112

Onsdag fik politiet en anmeldelse fra en guldsmed i Jernbanegade.

“Der er en butikstyv, der er løbet fra butikken med en bakke med guldsmykker”, siger Jens-Peter Rudbeck fra politiet i Sønderborg.

To danske mænd var kommet ind i butikken og den ene afledte personalet, mens den anden sikrede sig smykkerne.

“Manden, der tog smykkerne, beskrives som dansk, mellem 35 og 40 år, 175-180 centimeter høj.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han har et smalt hageskæg, bærer briller og var iført grå hættetrøje, blå joggingbukser og havde sort basketkasket på. Og så havde han en rød rygsæk”, siger Jens-Peter Rudbeck fra politiet.

Den anden gerningsmand, der afledte personalet ved at spørge til nogle ure, beskrives også somn dansk.

“Han er mellem 35 og 40 år, kraftig og har en sort tattovering på venstre hånd og højre underarm. Han var iført en sort hættetrøje med en klovn på, bar sort cap”, siger Jens-Peter Rudbeck.

Begge mænd forsvandt på cykler i retning mod rutebilstationen.

Hvis du mener, du ved, hvem de to tyve er, så ring til Politiet på 114.

“Den gerningsmand, der afledte personalet, vendte kort tid efter tilbage til butikken og undskyldte. Han forklarede at han er prøveløsladt og stak af igen”, siger Jens-Peter Rudbeck.

Ikke nok med at han afledte personalet. Han holdt også døren, så manden med smykkebakken hurtigt kunne komme ud af butikken.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk